Burger and Bun genåbner ikke – en sorgens dag

Burger & Bun - American burger serveret med Magic Fries

Burger & Bun – American burger serveret med Magic Fries

Et af mine lokale favorit takeaway og spisesteder, Burger & Bun, har været lukket i et stykke tid, på grund af renovering. Men i dag læser jeg så i avisen at de ikke genåbner som skiltet på døren ellers lovede. Hjemmesiden er ikke opdateret med den triste nyhed, men på den anden side kunne man heller ikke på denne læse at der var lukket pga. renovering.

Årsagen til lukning har Politiken fanget og her udtaler Henrik Yde-Andersen:



Jeg mistede interessen, længere er den ikke. Det var en fin forretning med overskud og alt, men som altid skal man have hjertet med i det, man laver, og det havde jeg ikke til sidst. Så må man skifte hest. Og er udtrykket og ideen gourmet burger ikke lidt slidt? Efter at have brugt sommeren på at tabe 20 kilo og komme tilbage i form, var pommes fritter bare ikke så tillokkende mere.

Well – det nye projekt får navnet Yuma og kommer til lave spansk mad møder asien. Det vil jeg nu alligevel glæde mig til at smage, selvom jeg begræder lukning…

Se mit tidligere indlæg om Burger & Bun.

Take away Burger fra Burger & Bun

Take away Burger fra Burger & Bun

 

Læs også artiklen om Burger & Bun på ibyen.

Dansk mad på Frk. Barnes kælder

Fredag skulle vi ud og se Ulige numre og Mikael Simpson i Vega og maden inden besluttede vi at indtage på Frk. Barnes Kælder som ligger på indre Vesterbro i Helgolandsgade. Frk. Barnes kælder er et klassisk dansk spisested. Vi taler rød- og hvidternet dug og stegt flæske om tirsdagen. Vores valg faldt på Fr. Barnes Gryde og en wienerschnitzel med en omgang store gode øl fra Bryggeri Skovlyst til. Dejlig dansk mad og hyggelig stemning og den perfekte start på en dejlig aften.



Wienerschnitzel i overstørrelse

Wienerschnitzel i overstørrelse

 

Frk Barnes Gryde: mørbrad, bacon og pølser med kartoffelmos

Frk Barnes Gryde: mørbrad, bacon og pølser med kartoffelmos

Frk Barnes Gryde: mørbrad, bacon og pølser med kartoffelmos

Frk Barnes Gryde: mørbrad, bacon og pølser med kartoffelmos

Stemningfyldt

Stemningfyldt

Undertegnede nyder maden

Undertegnede nyder maden

Og stedet har historie

Og stedet har historie

En aften på Cofoco

Restaurant Cofoco facade fra gaden

Restaurant Cofoco facade fra gaden

Jeg må være en af de få mad-interresserede der endnu ikke kunne tale med om Cofoco. Bagmændende bag Cofoco har efterhånden åbnet en stribe forskellige restauranter i København, alle sammen med det kendetegn at priserne er til at betale. Indtil nu er det blevet til 9 stykker, nemlig Un Mercato, The italian, 2 x Scarpetta, Oysters & Grill, Spuntino, Vespa, Les trois cochons & Restaurant Cofoco, og med det tempo de har på, gad vide om det så er slut her.

Vi havde fået bord kl 18:30 på den af dem der hedder Restaurant Cofoco og ligger på Abel Cathrines Gade på Vesterbro i de lokaler der får mange, mange år siden husede et andet super billigt og fint tyrkisk spisested, nemlig Merhaba. Her spiste jeg en del for mange, mange år siden da jeg boede i nærheden og bare det at se beliggenheden igen, gjorde at jeg næste igen kunne smage den “Anatolske pande”, som var vi favorit dengang. Jeg mener at huske at den “Anatolske pande” dengang kostede 65 kr og helt så billigt er det dog ikke hos Cofoco i dag…

Menukortet

Menukortet

Konceptet hos Cofoco er at man vælger sig et udvalg af mindre retter der alle koster 85 kr eller benytter sig af tilbuddet om aftenens menu som er består af 4 retter, valgt på forhånd af køkkenet, til 275 kr, og her sparer man således 65 kr i forhold til hvis man selv vælger fire retter. Jeg var ikke så utrolig sulten og de fire retter køkkenet denne aften havde valgt til menuen var ikke lige dem jeg havde forelsket mig i, så jeg endte med selv at vælge tre retter:

  • Torsk med rygeostecreme, stenbiderrogn og kærnemælk
  • Oksetyksteg med kartoffel pure, selleri og Karl Johan valle sauce
  • Andeconfit med stegt hjertesalat og brødsauce
Jeg beklager de lidt mørke fotos af retterene, men jeg synes ikke blitz var passende…
Torsk med rygeostecreme, stenbiderrogn og kærnemælk

Torsk med rygeostecreme, stenbiderrogn og kærnemælk

Oksetyksteg med kartoffel pure, selleri og Karl Johan valle sauce

Oksetyksteg med kartoffel pure, selleri og Karl Johan valle sauce

 

Andeconfit med stegt hjertesalat og brødsauce

Andeconfit med stegt hjertesalat og brødsauce

Til de tre retter jeg fik var der hjemmelavet brød serveret i en lille brødpose, samt en hjemmekrydret smør. Jeg fik en øl fra Gourmetbryggeriet til maden samt vand. Vand ad libitum kostede 20 kr pr person.

Hjemmebagt brød i pose

Hjemmebagt brød i pose

Alt i alt en virkelig dejlig madoplevelse og jeg synes godt om den afslappede stil og de lidt høje borde man sidder placeret ved. Det er nok ikke sidste gang vi spise her. Her er lige et par fotos af et par de retter mine medspisere valgte denne aften samt lidt flere stemningsbilleder fra besøget:

Chicken nuggets med Cafe de Paris mayo og bladselleri

Chicken nuggets med Cafe de Paris mayo og bladselleri

Solbær sorbet med reduceret fløde, lakrids og vanilje

Solbær sorbet med reduceret fløde, lakrids og vanilje

En regning

En regning

Fin lille gang med levende lys

Fin lille gang med levende lys

 

 

 

 

Café Dyrehaven på Sdr. Boulevard – stemningsrapport

Jeg var ude fredag aften med en veninde og vi havde aftalt at mødes på Café Dyrehaven på Sønder Boulevard. Vi havde aftalt at mødes ved 21 tiden, og det var en af de aftener som man ender med at huske, fordi  sommervejret besluttede sig for at vende tilbage til Danmark. Vi var heldige og der var et udendørs bord der var ledigt da vi kom, så vi slog os ned og nød så det, der meget vel kan være den sidste sommeraften. Dyrehaven har været åbent et par år, mener jeg, og ligger i den ende af Sønder Boulevard, hvor der ellers ikke sker så meget. Selve cafeen ligner faktisk ikke en cafe som de er flest, men mere at af de gammeldags brune bodegaer, som ellers er næsten forsvundet fra bybillede. Vi skulle ikke spise aftensmad, men Dyrehaven har ellers et lille, men dejligt udseende kort der den aften tilbød:

  • Kalveschnitzel med med kantarelsauce, persillekartofler og bagte rødbeder. 145 kr
  • Fisketerrine med rejer, grøn salt og kompot af courgetter. 135 kr
  • Osso Buco med knuste kartofler og syltede asier. 95 kr
  • Chêvre Chaud salat 82
  • Rødbedesuppe med feta og ristede græskarkener. 75 kr
Den søde betjening kunne også oplyse at kortet blev skiftet hver anden torsdag. Som sagt skulle vi ikke spise med blot hygge, så det blev i stedet til lidt for mange Refsvindinge Ale No. 16, for vi slet ikke havde lyst til at gå hjem, når vi kunne side udendørs i fantastisk stemning og nyde det sidste af sommeren. Aftenen sluttede først, da alle der sad udendørs blev bedt om at trække indendøre kl 12, givetvis af hensyn til naboerne – det blev vores cue til at tage hjem. Efter at have set menukortet er der ingen tvivl om at jeg vender tilbage og prøver deres aftensservering senere.
Stemningsbillede fra Cafe Dyrehaven på Sdr. Boulevard

Stemningsbillede fra Cafe Dyrehaven på Sdr. Boulevard

Wok Baren

Da det var en ganske særlig dag igår, gik turen til et ganske særligt sted for mig. Nemlig Wok Baren, som ligger på Halmtorvet, Vesterbro. Dette er en restaurant med den mest fantastiske Thai mad, og til forskel for de fleste andre thai-restauranter er denne meget smagfuldt indrettet med dæmpet belysning og lækkert interiør. Vi fik til forret serveret en slags thailandsk tapas, med forskellige små retter, og til hovedret fik vi nudler med oksekød (Phat se ew, 119 kr.) og Masaman med kylling (Ma sa man gai, 135 kr.) Restauranten bliver drevet af utroligt venligt personale, som selv når der er proppet med mennesker har overskud til smil og god service. Jeg har ikke nogen andel, og det ikke et familiemedlem der ejer dette sted (desværre), så jeg anbefaler kun fordi maden er rigtig god til fornuftige penge og fordi det er et super hyggeligt sted.

Nudler med Oksekød

Nudler med Oksekød

Masaman med kylling

Masaman med kylling

Singha øl er et must

Singha øl er et must

 

Lidt info om Wok Baren

Lidt info om Wok Baren

 

 

 

Bagelman – Istedgade, Vesterbro

Forleden stod den på hurtigt mad – alle i familien havde planer den aften, så vi droppede selv at lave mad og hentede noget på vej hjem. Det blev til bagels fra Bagelman på Istedgade.

Dejlige bagels, indbydende præsentation, men ikke noget udover normalen. Fin, fin aftensmad når det bare er en af de dage. Det blev til bagels med kylling og kalkunbacon, samt en med tun. Godkendt.

Bagelman på Istedgade - facaden

Bagelman på Istedgade - facaden

Køledisken hos Bagelman

Køledisken hos Bagelman

Cookies og Muffins kan man også købe

Cookies og Muffins kan man også købe

Masser af lækre drikkevarer - fuldt program af Firefly juice

Masser af lækre drikkevarer - fuldt program af Firefly juice

Bagelman - stemningsbillede

Bagelman - stemningsbillede