Alt godt fra grillen – inkl tryllepølser

Lige for tiden hvor vejret i Danmark virkeligt arter sig, så vil man meget heller stå uden for ved grillen og lave mad, end at stå i et lummert køkken og rode. Det var tilfældet igår, hvor der røg koteletter, majs og bagekartofler på grillen. Koteletterne var blevet gnedet ind i en dry-rub fra Famous Dave’s som var blevet hjembragt fra vores sommerferie i Californien og bagekartoflerne var helt standard. Viklet i sølvpapir og så bare ud og ligge.

Koteletter gnedet i Famous Dave's BBQ dry-rub

Koteletter gnedet i Famous Dave’s BBQ dry-rub

Efter at være blevet gnedet ind i dry-rub så fik de i par time i køleskabet

Efter at være blevet gnedet ind i dry-rub så fik de i par time i køleskabet

Pølserne var der lidt mere eksperiment over. Jeg havde på et tidspunkt set denne youtube video:

og havde længe haft på to-do listen at forsøge mig med det. Det blev i aften og resultatet er helt fantastisk. Masser af sprøde kanter på pølserne som bare smager fantastisk. De blev præcis så lækre som de ser ud og det er man simpelhen nød til at prøve før man tror det. Her er en ting i alt fald sikkert – så bliver mine pølser på grill lavet fremover.

Pølser, spyd og kniv er klar

Pølser, spyd og kniv er klar

Pølsen trilles mens der skæres skråt

Pølsen trilles mens der skæres skråt

Mundvandsfremkaldende...

Mundvandsfremkaldende…

Alt godt fra grill

Alt godt fra grill

Og alt er klar til at blive sat til livs

Og alt er klar til at blive sat til livs

 



 

Hjemmelavet koldskål

Så er foråret på vej og supermarkederne har fået kammerjunkere på hylden, og hvad er mere oplagt end at lave en koldskål til dessert.

Denne nemme og lækre opskrift gør at man ikke behøver købe sin koldskål færdiglavet.

Der skal bruges:

  • 700 ml kærnemælk
  • 700 ml ymer
  • 1½ dl sukker
  • kornene fra 1 vaniliestang

Pisk ingredienserne godt sammen og så er der koldskål.

Hjemmelavet koldskål

Hjemmelavet koldskål

 

Kartoffelsalat

Den færdige kartoffelsalat

Den færdige kartoffelsalat

Jeg elsker kartofler men her i vintertiden er det jo næste altid de varme af slagsen man ender med at spise, men forleden fik jeg meget årstids-attypisk alligevel lyst til at lave en kartoffelsalat. Måske det var solen der kiggede frem udenfor, der gav mig lyst til sommermad og så er det jo bare at give efter selvom årstiden er forkert. Her er min grundopskrift på en dansk og frisk kartoffelsalat:

Et kg kartofler skraldes og koges i letsaltet vand og stilles til afkøling. Dressingen lavede jeg ved at blande følende sammen:



  • ½ dl æbleeddike
  • En håndfuld hakket persille
  • Et par skefulde dijonsennep
  • Et halvt rødløg
  • 2 fed hvidløg
  • ½ dl jomfru olivenolie
  • ½ dl mayonnaise
  • Lidt friskkværnet peber og lidt maldonsalt

Da kartoflerne var blevet kolde blev de skåret ud i halve og blandet med det halve hakkede rødløg og dressingen hældt henover og det hele blev vendt forsigtigt sammen. Afhængig af hvor våd man vil have sin kartoffelsalat kan man holde noget af dressingen tilbage og jeg endte med at have lavet vel rigelig efter min smag.

De halverede kartofler og lidt rødløg

De halverede kartofler og lidt rødløg

Dressinger til kartoffelsalat er klar til at blive vendt med kartoflerne

Dressinger til kartoffelsalat er klar til at blive vendt med kartoflerne

 

Fiskefilet

Var forbi fiskehandleren på Valby Langgade, og blev fristet af et godt tilbud på rødspætter. Det blev til et par fiskefileter med kartoffel og hjemmelavet remoulade.

Til 4 personer brugte jeg:

  • 10 styk nyfanget rødspætter
  • 1,5 kg kartofler
  • 4 kogte majs
  • En citron
  • Og selvfølgelig godt med remoulade

Alternativt kunne man jo også lave en god persillesovs.

Frisk fra fiskehandleren

Frisk fra fiskehandleren

Til paneringen brugte jeg to æg og rasp af den grove slags og stegte fileterne ved rimelig høj varme og masser af smør.

På panden

På panden

En nem lille sommerret, inden sommeren helt går på hæld. Husk citron til.

Så er der serveret

Så er der serveret

Hurtig sommermad

Rejer til en sommeraften

Rejer til en sommeraften

Så er det blevet sommer ! Og så tænker jeg kun på let sommermad med kølig hvidvin. Det blev idag til Tigerrejer på grillen med gulerødder og nye samsø kartofler. Til 4 personer:

  • 1,5 kg kartofler
  • 12 små gulerødder
  • Tigerrejer
  • Et godt brød. Evt. hjemmelavet
De små rødder

De små rødder

Kog kartoflerne i ca.25 min. og lad dem køle af. Mens kartoflerne koger, skrald gulerødderne og læg dem på staniol. Hæld acaciehonning ud over dem og drys salt på. Tag 8-10 tigerrejer pr. person og sæt dem på pinde, der har ligget i vand i ca. 15 min (så pindene ikke bliver brændte)

Start med at lægge de indpakkede gulerødderne på grillen på indirekte varme i 5 min. Læg derefter kartoflerne, som er skåret i tern, og rejerne på grillen i ca. 10-15 min. Herefter er det hele lige til at spise.

Server med et godt stykke brød og glem ikke den kølige hvidvin. Mit valg var en 2008 Cono Sur Riesling produceret i Bio-Bio Valley i Chile til 50 kr. Et super dejlig sommervin.  Velbekommen.

 

Blid summen på grillen

Blid summen på grillen

Nygrillede rejer

Nygrillede rejer