Rosmarin stegt svinekam med laurbærkartofler og løg i rødvin

Så er der serveret

Så er der serveret

Aftensmaden søndag aften stod på en rosmarin stegt svinekam med laurbær kartofler og rødvins løg. Det er rigtig vintermad og endte med at smage forrygende. Opskriften er en ældre en fra Jamie Olivier, men jeg kunne ikke lige finde bogen hvor jeg oprindelig så opskriften, men her er den. Der skal bruges følgende:

  • En svinekam – gerne over et kilo så den ikke bliver tør
  • En dusk frisk rosmarin
  • Et par gulerødder
  • Bladselleri
  • Tør hvidvin og rødvin
  • Kartofler
  • Skalotteløg
  • Kalvebouillon
  • Laurbær blade
  • Diverse småting: Balsamico + salt + peber + smør + kalvebouillon + sukker

Forvarm ovnen på 175°C. Hak rosmarin nok til en skefuld og bland med et godt skud salt og friskkværnet peber og et hakket hvidløg. Fjen svær fra kammen og skær en masse en cm dybe snit i den. Fyld snittene med rosmarin-blanding og gnid resten udover kammen sammen med lidt olienolie. Kom de stavede gulerødder samt bladselleri i bunden af et ildfast fad og læg svinekammen ved. Stil så det hele i ovnen ca. en time eller indtil kernetemperaturen er 68°C. Når denne temperatur er nået skal stegen hvile i 15 minutter.

Svær fjernes fra svinekammen

Svær fjernes fra svinekammen

Rosmarin hakkes og blandes med salt og peber

Rosmarin hakkes og blandes med salt og peber

Kam snittes og huller fyldes med rosmarin-blanding. Resten gnides ind med olivenolie

Kam snittes og huller fyldes med rosmarin-blanding. Resten gnides ind med olivenolie

Bladselleri snittes

Bladselleri snittes

Gulerødder, bladselleri og kam ovenpå - klar til ovn

Gulerødder, bladselleri og kam ovenpå – klar til ovn

Mens stegen er ovnen lavede jeg både rødvins løg og kartofler som følger. Små vaskede kartofler får et snit 2/3 igennem og der sættes et laurbærblad i hver. Så pensles de med lidt olie og saltes. Disse sættes også i ovnen sammen med stegen og skal også have omkring en time.

Kartofler vaskes, snittes og får et laurbærblad samt olivenolie og salt

Kartofler vaskes, snittes og får et laurbærblad samt olivenolie og salt

Løgne pilles og deles. Disse kommes i en sauterpanden sammen med en klat smør, 1 dl kalvebouillon, 1/2 dl rødvin og varmes igennem ved jævn varme i ca 10 minutter. Så tilsættes der en spsk. balsamico vineddike og krydres med sukker, salt og peber. Kog løgene videre uden løg for svag varme i yderligere 20 minutter.

Skalotteløg brunes i smør, rødvin og bouillion

Skalotteløg brunes i smør, rødvin og bouillion

Så krydring med balsamico, sukker, salt og peber

Så krydring med balsamico, sukker, salt og peber

 

Herfra er det bare at servere det hele…

Kartoflerne er klar

Kartoflerne er klar

Så er der serveret

Så er der serveret

 

 



 

Napa Valley Wine Train

Under vores ferie i Californien var vi bla. nogle dage i Napa Valley, hvor vi selvfølgelig fik nydt en masse god vin – både ved smagninger og rundvisninger på forskellige vingården, men på nogle af de super spisesteder i selve Napa by. En af de oplevelser jeg vil fremhæve er en tur med Napa Valley Wine Train, som en 100 km togtur gennem Napa Valley. Sporet er bygget i 1860’erne og gik oprinde til kurbyen Calistoga, men i dag er det kun en del af sporet der er tilbage og endestationen er St. Helena. Man starter i selve Napa by og kører så igennem Yountville, Oakville, Rutherford for så at ende i St. Helena, hvor motorvognen bliver koblet af og på igen i den modsatte ende af toget, hvorefter turen så går tilbage samme vej. På turen er det muligt at stå af ved forskellige berømte wineries – hvilke skifter fra dag til dag. Vi tog turen uden at stå af, men nød i stedet for en kæmpe barbecue menu til frokost, med et par gode glas vin til, alt imens vi kunne nyde både de gamle renoverede togvogne og det helt utrolig smukke syn som vinmarker i Napa er.

Kig ned ad The Napa Valley Wine Train

Kig ned ad The Napa Valley Wine Train

Kig ned ad The Napa Valley Wine Train

Kig ned ad The Napa Valley Wine Train

Spisevognen

Spisevognen

Drue closeup fra stop på vejen

Drue closeup fra stop på vejen

Udsigten fra toget over vinmarkerne

Udsigten fra toget over vinmarkerne

Kæmpe blæser i marken der kan startes ved fare for nattefrost

Kæmpe blæser i marken der kan startes ved fare for nattefrost

Smukt syn - snorlige række af cabernet sauvignon

Smukt syn – snorlige række af cabernet sauvignon

Alleen op mod Opus One

Alleen op mod Opus One

Opus One - marker i front og det smukke winery i baggrunden

Opus One – marker i front og det smukke winery i baggrunden

Et par rækker

Et par rækker

 



 

Kihoskh – måske verdens rareste kiosk?

Jeg var forbi Kihoskh forleden. Det var jeg forbi jeg intet gad og derfor hentede pizze hos Itzi Pitzi og mens de lavede den kunne jeg lige købe et par gode øl blandt megaudvalgte hos Kihoskh. Da jeg stod i køen og ventede på at betale spottede jeg denne række på deres vinhylde. Det er i sandhed en kiosk udover det sædvanlige – afgrundsdyb respekt for at føre en solid række af Harley Ostinis Hitching Post vine i en kiosk!

Hartley Ostini Hitching Post - Cork Dancer, Highliner, Hometown og Big Circle

Hartley Ostini Hitching Post – Cork Dancer, Highliner, Hometown og Big Circle

Se mit tidligere indlæg om filmen Sideways og Hitching Post.

Opdateret d. 26/7-2012

Kom lige forbi Kihoskh igår og snappede dette skønne stemningsbillede fra foran. Hvis du mangler et billigt alternativ til dyr cafe med ude-servering og kolde øl, så vil jeg gerne slå et slag for dette alternativ. Kihoskh har flere forskellige øl på køl end nogen cafe eller værtshus jeg kender i København. De har borde ude foran hvor der altid er plads, og skulle der være optaget eller vil man heller sidde på græsset så er Sønderboulevards (Hipster-boulevardens) græsstribe 5 m væk. Eneste forskel – du får ikke et glas og skal selv købe jeres øl i kiosken.

Stemningsbillede fra Kihoskh udeområde

Stemningsbillede fra Kihoskh udeområde

Haven der hører til Kihoskh (eller som den også er kendt - Sønderboulevard)

Haven der hører til Kihoskh (eller som den også er kendt – Sønderboulevard)

Hitching Post – kendt fra Sideways

Kendt fra Sideways: Hitching Post II

Kendt fra Sideways: Hitching Post II

Jeg har tidligere, her på bloggen, skrevet om Hitching Posts vine, men her i min sommerferie kom jeg faktisk også forbi restauranteren som vel er mest kendt fra filmen Sideways. Og det skete faktisk ved et rent tilfælde da vi alligevel var i området på vores rute fra Santa Barbara og Solvang. Det syn kunne jeg alligevel ikke stå for, så vi stoppede lige og tænkte at vi måske kunne spise vores frokost på Hitching Post, men desværre havde de kun aften åbent, så det må blive en anden gang.

Så ser det ud - faktisk nemt at kende fra filmen

Så ser det ud – faktisk nemt at kende fra filmen

Miles og Jack på vej på restauranten Hitching Post

Miles og Jack på vej på restauranten Hitching Post

Det ikoniske skilt

Det ikoniske skilt

Forår i luften og Lyeth Pinot Noir 2009

Lyeth Pinot Noir 2009 fra Sonoma, Californien

Lyeth Pinot Noir 2009 fra Sonoma, Californien

Duften af forår fik os til at åbne en flaske vin jeg havde købt forleden i Superbest efter at have set den rosende omtalt i Gastro. At jeg tilmed fik den for 120 kr gør jo ikke købet dårligere. Og ja – jeg er enig både Gastro og gæste-anmelder Palle på Jespers Vintanker – dette er en super Californisk Pinot Noir: Blød, frugtig og lækker, men dog synes jeg at både egefad og tannin rammer en lille tand for meget på slutningen, så hvis det ellers vil lykkes mig at fange nogle flere flaske til kælderen, så tror jeg de vil være perfekte med lidt mere liggetid. Jeg er helt overbevist om at et lidt mere liggetid vil gøre denne flaske til et endnu bedre køb end den allerede er og det er allerede et super køb efter min mening.

Lyeth Pinot Noir 2009 fra Sonoma, Californien

Lyeth Pinot Noir 2009 fra Sonoma, Californien

Vinen fulde navn er: 2009 Lyeth Pinot Noir Heritage Reserve og den kan købes i Superbest for 120-150 kr afhængig af aktuelle tilbud.

Vin fra “Sideways” i kælderen: Hitching Post Highliner

Hitching Post Highliner 2007

Hitching Post Highliner 2007

Jeg er vild med både filmen “Sideways” og er som den ene af de to hovedpersoner, Miles, spillet af Paul Giamatti, også meget glad for Pinot Noir baserede vine. Så da Vivino for et par uger havde et skarpt tilbud på “Hartley Ostini Hitching Post Highliner” så var det bare at slå til. Prisen ramte på 166 kr pr flaske og med 50 kr i fragt. Glæder mig allerede til en lun forårsdag, hvor vi kan smage den på terressen.

 

Hitching Post Highliner 2007

Hitching Post Highliner 2007

Og jeg benyttede også lige lejligheden til at gense Sideways og snuppe et par screenshots da Highlineren og Hitching Post optrådte.

Miles og Jack på vej på restauranten Hitching Post

Miles og Jack på vej på restauranten Hitching Post

Miles og Jack på restauranten Hitching Post bestiller Highliner

Miles og Jack på restauranten Hitching Post bestiller Highliner

 

Gambero Rosso / Italien Wine 2012 udgivet og ankommet

Rosso & Rosso - henholdsvis Giovanni Rosso Dolcetto 2009 og Gambero Rosso 2012

Rosso & Rosso - henholdsvis Giovanni Rosso Dolcetto 2009 og Gambero Rosso 2012

Igår dukkede den bog om Italiensk vin “Gambero Rosso / Italien Wine 2012”, som jeg for noget tid siden havde bestilt i pre-release hos Amazon.co.uk så op. Jeg har set masser af vin der forsøges solgt med reklamer ala “3 glas i Gambero Rosso” men aldrig selv haft bogen i hånden og set hvad den står om de enkelt eller hvordan den er bygget op, så her får i lige mine tanker efter at have slået et par producenter op og bladret lidt i den.

Bogens opbygning er meget simpel. Den gennemgår simplethen alle vinproducenter i Italien, opdelt efter område og navn, og med et par forskellige index bagerste der giver et par forskellige nøgler at slå med. Det nemmeste er nok blot at vise en side fra bogen så det får i her nedenfor.

Jeg har slået op på producenten Giovanni Rosso og hans side består af en general beskrivelse af vineriet samt en vurdering af deres vine.

Producentbeskrivelsen for Giovanni Rosso

Producentbeskrivelsen for Giovanni Rosso

Anmeldelserne af Giovanni Rossos vine

Anmeldelserne af Giovanni Rossos vine

Anmeldelses-delen aflæses som følgende:

  • 3 røde glas: extraordinary wines.
  • 2 røde glas: var med i opløbet til 3 glas, men fik dem ikke.
  • 2 sorte glas: very good wines
  • 1 glas: good wines

Så hvis Gambero Rosso ikke vurdere at vinen er god eller derover så kommer den slet ikke i guiden. Tallet der står sidste på linien ud for hver af de anmeldte vine angiver prisklassen af vinen og skalaen er:

  • 1 – op til € 3,5 (op til 26 kr)
  • 2 – fra € 3,51 til € 5,00 (26 kr til 37 kr)
  • 3 – fra € 5,01 til € 7,50 (37 kr til 56 kr)
  • 4 – fra € 7,51 til € 13,00 (56 kr til 98 kr)
  • 5 – fra € 13,01 til € 20,00 (98 kr til 150 kr)
  • 6 – fra € 20,01 til € 30,00 (150 kr til 225 kr)
  • 7 – fra € 30,01 til € 40,00 (225 kr til 300 kr)
  • 8 – fra € 40,01 eller mere (300 kr eller dyrere)

Hvis der er anført en stjerne efter pris kategorien betyder det at Gambero Rosso vurdere at der er tale om særligt godt købt til prisen.

Så her kommer et eksempel med en vin drak forleden. Vinen er fra producenten Giovanni Rosso og hedder Barbera D’Alba, Donna Margherita og er fra 2009. Her er et billede af den:

Giovanni Rosso, Barbera D'Alba, Donna Margherita, 2009

Giovanni Rosso, Barbera D'Alba, Donna Margherita, 2009

Og her er så dens opslag i Italien Wine 2012:

Vinens omtale i Gambero Rosso 2012

Vinens omtale i Gambero Rosso 2012

Så altså denne vin får 2 røde glas, der fortælle at den var med i opløbet om at være blandt de bedste i sin kategori, men ikke altså ikke vandt de tre glas. Prisen indikationen er 4 så prisen er mellem 56 kr og 98 kr (i Italien) og den får desuden en * som angiver at den er et særlig godt køb til prisen.

 

 

 

 

Gambero Rosso – billigere i forsalg

Gambero Rosso - Italian Wines 2012

Gambero Rosso - Italian Wines 2012

Som faste læsere ved så elsker jeg et godt glas vin, også selvom det primært er min mand der “står” for indkøb til vinkælder. Igår sad han så og kiggede på at købe den nye udgave af den italiensk vinbibel som på originalsproget hedder “Gambero Rosso Vini d’Italia”. Men da vores italiensk egenskaber kan ligge på et meget lille sted, så skal det dog være den engelsksprogede udgave med navnet “Gambero Rosso – Italian Wines 2012”. Han havde set den på tilbud ved forudbestilling hos den danske netboghandler Saxo, men da han sad og skulle til at smide den i indkøbskurven blev det opdaget at man kan købe den hos Amazon.co.uk for £17,49 som med dagens pund-kurs svarer til 157 kr. Hos saxo.dk koster den 201,64 kr + 19 kr i porto, ialt 220 kr. Det hører dog med til overvejelsen at man også skal betale fragt på £5 hos Amazon hvis man ikke køber for over £25.

  • Amazon.co.uk: £17,49 + £5 = 202 kr inkl porto
  • Saxo.dk: 201 kr + 19 kr = 220 kr inkl porto

Så der er lidt at hente. Amazon angive udgivelsesdato til 22/2-2012 og Saxo den 20/2-2012 – vi har bestilt hos Amazon, så nu er det bare at vente.

 

Kort nyt: Kopi-vin nu også problem i Danmark

Chateau Lafite Rothschild

Chateau Lafite Rothschild, kilde: http://www.flickr.com/photos/j2dread/6406114265/

Jeg har tidligere læst om svindel med vin, men disse omtaler har stort set altid drejet om meget dyre flasker. Det har typisk drejet sig om Kinas umættelige tørst efter vinen Chateau Lafite Rothschild, som er blevet et af de helt store status-symboler i Kina. Hvis man er kommet til penge (og vil taler mange penge) så er det Chateau Lafite man vil have når man er ude og spise i Kina – og det også selvom man intet ved om vin.

The Shanghai Daily:

A BOTTLE of Chateau Lafite Rothschild sold in a Chinese restaurant for 50,000 yuan (US$7,862) recently could well have been fake wine made in China costing no more than 30 yuan.

Liu Zhihui, vice chairman of the realty subcommittee of Asia-Pacific Urban Development Association, claimed on his microblog that he was told an agent was producing counterfeit Lafite wine in a secret wine factory on a cargo ship through blending low quality French wine in fake Lafite bottles and selling it to various outlets in China.

The faking of Lafite wine has been known in the industry for some time.

“I estimate that 70 percent of the so-called Chateau Lafite Rothschild sold in China’s mainland is fake since the sales volume greatly outstrips the import volume,” said wine expert Frankie Zhao, who has worked in Chinese wine industry for more than 10 years.

According to the Lafite website, the vineyard’s annual wine production is around 20,000 cases.

China’s annual quota of Lafite wine from France is no more than 50,000 bottles, according to a market insider.

However, the annual Lafite consumption of one five-star hotel in Dongguan in south Guangdong Province is 40,000 bottles, according to a CCTV report earlier this year.

Zhejiang Province in east China is said to be consuming 300,000 bottles of Lafite a year…

“Counterfeiters blend the real Lafite wine they imported from France with other middle-range French wine and pour them into original Lafite bottles recycled from restaurant trash at a price of 2,000 to 3,000 yuan each. Those bottles are now in short supply,” Yang said.

Men nu er det åbenbart også noget man skal til at tænke over her i Danmark og det også selvom der ikke er tale om vin i Chateau Lafite-klassen. I dag er der en artikel i Ekstra Bladet om hvordan 5 danske vinhandlere er blevet meldt til Politiet for at have solgt 30.000 flasker af italienske Brunello di Montalcino, Poggio San Polo 2001, til både restauranter, vinhandlere og Superbest og Kvickly. Den ene af de anmeldte er Daniel Letz, der var den første dansker der fik en Michelin stjerne hevet hjem til restaurant Kong Hans i 80erne. Han har solgt den pågældende vin på sin nuværende restaurant Saint Jacques på Østerbro og i sin delikatesse forretning Letz Shop, men forklarer til BT at han selv var i god tro.

Der er mere at læse om denne sag i en artikel fra 2008 i Vinavisen, hvor man også selv kan få syn for sagen og se hvor elendigt selve flaske er kopieret – det burde være svært for en erfaren vinhandler at overse eller oversmage…

Opdateret 21/12-2011: Problemet er åbenbart kommet for at blive. I dag kunne jeg i avisen se at der nu er endnu to danske sager om svindel med vin. Denne gang drejer det sig om 9000 flasker Amarone fra Cantina Valpolicella Negrar (Se BT omtale af sagen) samt en sag om 600.000 flasker sydafrikansk vin der er importeret af Excellent Wine i Herning. Den sidste sag lader til at være en del mere mudret og meget ældre, men betydet  bortvisning og politianmelde en af firmaets egne direktører og aktionær. Læs selv Excellent egen pressemeddelelse om sagen.

Mark Angeli – ny vinmager i vinkælderen

Forleden fik min mand leveret en del ny vin til vinkælderen. Der var tale om tre forskellige flasker fra en super spændende, lille fransk winemaker ved navn Mark Angeli. Mark Angelis vingård Ferme de la Sansonnière ligger i Anjou, Loire og der er tale om fuldstændig biodynamisk produktion og meget små mængder vin (Mark har kun 8 ha tilplantet med vin). Mark Angeli er på mange måde en vinmager med en sin egen og ret radikale tilgang til vinproduktion. F.eks. er hans vinplanter dyrket som buske, i stedet for som normalt er være beskåret og groende henad tråd.

Vi fik leveret en kasse af hans rose-vin Rosé d’un Jour lavet på Grolleau-druen, samt nogle flasker af hans hvidvin La Lune, der er lavet på Chenin Blanc druen og et par flasker af hans rødvariant Grolle Noire også lavet på Grolleau druen. Alle i årgang 2009. Årsagen til dette indlæg er faktisk ikke, at tale om hvordan de så smager for vi har ikke smagt endnu, men mere at vise et par fotos af flaskerne. Smukke og enkel etiketter, men det var heller ikke det der først fangede min opmærksomhed. Vinen er ikke folieret som man så godt som altid ser (i dag hvor bly er en saga blot). Nej – Mark Angeli er ikke som de andre, så hans flasket er vokset med lilla voks. Smukt. Og hvis der er halvt som meget attention to detail i smagen, som der er i tilvirkningen og indpakningen så glæder jeg mig meget til at smage dem når proppen bliver trukket på disse flaske. Jeg vender tilbage i mellemtiden kan du nyde den smukke emballering:

Mark Angeli Line-up

Mark Angeli Line-up

Mark Angeli Grolle Noir

Mark Angeli Grolle Noir

Vokset korkprop

Vokset korkprop

Så bliver det ikke meget smukkere

Så bliver det ikke meget smukkere

 

Mark Angeli vokslukket korkprop

Mark Angeli vokslukket korkprop

 

 

Château Pesquié Terrasses 2010

Château Pesquié Terrasses 2010

Château Pesquié Terrasses 2010

For nogle uger siden fik vi leveret de flasker af 2010 årgangen af Château Pesquié Terrasses, som vi havde bestilt en primeur hos Philipson wine. Det er ingen hemmelig at det var den, til prisen fuldstændig spektakulære anmeldelse af Robert Parker, der udløste købet, samt det faktum at et par af vores solide kælderfavoritter over de sidste år, også har været fra Ventoux (fra Domaine de Fondreche).

Domainet Château Pesquié ligger i de det sydlige Rhône, i appellationen Côtes du Ventoux, som nu faktisk bare hedder Ventoux AOC. Området er for de fleste danskere nok mest kendt fra Tour De France og Mont Ventoux – det skaldede bjerg. Tilnavnet det skaldede bjerg stammer fra den kalkstensørkenen, som man passerer de sidste 6 km på vej mod toppen og jeg husker det i alt fald tydeligt fra billeder fra Le Tour. Det er op ad dette bjerg Château Pesquié marker ligge i omkring 300 m højde og mod sydøst og her druerne til Terrasses –  70% Grenache og 30% Syrah – dyrkes.

Smuk rubin-rød farve i glasset. Næsen er fantastisk stor fra første sekund og det selvom vi taler både udekanteret og ung. Der var dufte af rabarber, vanilje og bær i lange bane. Smagen åbner med kirsebær – ungdommelig med god frisk syre og tanin i fin balance. Stram og velkontrollet. Finishen er lang på den friske tørsteslukkende måde.

Vi gemte en halv flaske til dagen der på og her var den stadigvæk et lille vidunder, selvom jeg dog synes lidt at fuldstændig fantastiske næse fra dag et var noget mere dæmpet på dag to.

Denne vin er efter min mening virkelig en perle – og måske faktisk noget af det bedste jeg nogensiden har smagt til prisen. Er den så helt til de 94  point som Parker gav den? Det er den måske nok ikke, men den er godt der oppe af. Den får 90-91 point for smagen, der er lige mig, og så får den endnu et par plus point for næsen på dag 1. Så 92/100 og lige i skabet (og mere til) for en pris på 69,95 kr pr flaske – det er efter min smag et røverkøb! Helt utrolig QPR.

Château Pesquié Terrasses 2010

Château Pesquié Terrasses 2010

Jan Magnussen og celebrity vin

I kategorien af ting verden ikke mangler, må denne Jan Magnussen Bag-in-Box vin bestemt være kvalificeret. Jeg spottede den i Føtex i lørdags og selvom den ser fin ud med sit chequered målflags mønster, så fik jeg ikke synderlig lyst til at smage den. Jesper fra Jespers Vintanker tænker lidt af det samme som jeg, men har som jeg heller ikke fået lyst (nok) til at smage den. Det har Gastromand og Winefactory til gengæld, så brænder du for at læse og høre om smagen så er det hos dem det sker.

Opdateret 9/11-2011: Mads fra Winelab.dk er, som Gastromand, noget mere positiv overfor vinen end Winefactory er, men jeg tror nu stadigvæk vi lader den stå på hylden i supermarkede…

Jan Magnussen vin - Merlot fra Mats Vineyard i BiB på Merlot

Jan Magnussen vin - Merlot fra Mats Vineyard i BiB på Merlot

At det kan lade sig gøre at knytte et celebrity navn sammen med vin med en vis troværdighed, er der faktisk eksempler på. Vi har selv nydt flere flasker af en vin fra Francis Coppola winery med navnet Merlot Diamond Collection Blue Label. Og her er der faktisk tale om en rigtig fin og velsmagende vin. Så vidt jeg har kunne læse mig til så har Francis Ford Coppola ejet sit winery i Californien siden 1975, men hvor meget han selv går op i vin og vinproduktion har jeg ingen anelse om, men de flasker vi har drukket har i alt fald til fulde være fine produkter om end de nok ikke kan sige at nå niveauet for Godfather og Apocalypse Now/Dommedag nu. Jeg beklager det utrolig dårlige billede, men forklaring er nok at det ikke var den eneste flaske vi drak den aften…

Francis Coppola Merlot Diamond Collection Blue Label

Francis Coppola Merlot Diamond Collection Blue Label

En torsdag aften på Frankies Køkken

Torsdag aften stod den udover ølsmagning hos BarleyWine også på efterfølgende middag på Frankies Køkken, som jeg ikke tidligere har besøgt. Frankies Køkken er en del af Anders Aagaard Jensens efterhånden store restaurant familien som også består af Tony’s og tre afdelinger af madklubben (Bistro-de-Luxe, Tivoli og Steak). Anders Aagaard Jensen har du måske stødt på, hvis du har set Masterchef på TV3, da han er den ene i dommertrioen. Jeg besøgte for fornyligt Madklubben Tivoli, som virkelig imponerede, med sin nede-på-jorden og til-at-betale stil, så det var med store forventning at jeg havde bord på Frankies Køkken.

Konceptet bag Anders Aagaard Jensens restauranter er meget godt beskrevet i det manifest der var at finde på menukortet denne aften i Admiralgade 25:

“[1] Vi sørger for god vin & mad i pæne omgivelser –

Vi fortæller ikke lange historier om maden & kender ikke nødvendigvis til de intime detaljer omkring vinenes tilblivelse.

[2] Du er selv en aktiv deltager i måltidet; du skænker selv & læser dig selv til elementerne på tallerkenen
– derfor kan vi servere gode råvarer & store vine til billige priser.

[3] Vore medarbejdere på gulvet er udvalgt efter deres gode humør og smittende latter, ikke deres intense studier af alverdens vine og oste. hvis I har spørgsmål, så spørg gerne. svaret kan sikkert findes, og vi leder gerne.

[4] Lever vi ikke op til dine forventninger – så råb op!
Vi kan bestræbe os på at løse problemerne nu & give jer en god aften – i morgen er det for sent!

Vi glæder os til at byde dig velkommen!”

Frankies Køkken Manifest

Frankies Køkken Manifest

Jeg synes egentlig meget godt om denne form for ærlig forventningsafstemning. Så er der ingen der behøver blive skuffet fordi de havde siddet og regnet med noget andet. Plus-point for det. Frankies Køkken kører med 3 retter for 2o0 kr eller 4 for 250 kr. Jeg var ret sikker på at 3 retter ville være rigelig for mig.

Vi startede med en flaske Cremant de Bourgogne, Brut fra Cave des Vignerons de Mancey, lavet på 50% Pinot Noir, 40% Chardonnay og 10% Aligoté. Frisk og med fine bobler i glasset – bestemt et par fine glas når prisen på 250 kr tages i med i betragtning.

Crémant de Bourgogne "Brut" fra Cave des Vignerons de Mancey

Crémant de Bourgogne "Brut" fra Cave des Vignerons de Mancey

Til forret valgte jeg en løgtærte på butterdej med pocheret æg og skinke. Hovedretten blev en omgang oksetværreb braiseret i porter, serveret med spinat, pastinak. Og her tilkøbte jeg en kartoffelpure for 25 kr. Til dessert valgte jeg en citrontærte med marengs og vaniljeis.

Forret - løgtærte. Butterdej, pocheret æg og skinke

Forret - løgtærte. Butterdej, pocheret æg og skinke

Hovedret: Oksetværreb braiseret i porter med spinat, pastinak og kartoffelpure

Hovedret: Oksetværreb braiseret i porter med spinat, pastinak og kartoffelpure

Dessert. Citrontærte med marengs og vaniljeis

Dessert. Citrontærte med marengs og vaniljeis

Til menuen drak vi den Châteauneuf-Du-Pape de havde på kortet, og det var en virkelig dejlig flaske rødvin. Der var tale om en Domaine Monpertuis (Paul Jeune) Châteauneuf-du-Pape Cuvée Tradition fra 2005. Jeg synes så godt om den, at da jeg kom hjem, ledte efter hvor den kunne købes, og der fik jeg alligevel en overraskelse. Vinen kan købes hos Theis Vine, men det der gav overraskelsen var, at der er tale om en flaske, der hos Theis Vine koster 420 kr og blev solgt på restauranten til 650 kr. Det tjener virkelig til ros for Anders Aagaard Jensen og Frankie Køkken at de, tro mod konceptet, vælger at sælge deres vine med så lidt mark-up på prisen. Det må siges at høre til sjældenhederne at man oplever dette. Tak en dejlig aften.

2006 Sportoletti Villa Fidelia Rosso IGT

Vi havde forleden fornøjelsen af at trække en flaske 2006 Sportoletti Villa Fidelia Rosso IGT op. Sportoletti er en familie-drevet producent i Umbrien, og Villa Fidelia Rosso er der top cuvee. Udover denne producerer de også Assisi Rosso som deres røde anden vin, samt to hvide varianter, nemlig Fidelia Bianco og Assisi Grechetto. Sportoletti drives af brødrene Ernesto and Remo og råder over 20 hektar marker i omkring 400 m højde mellem Spello og Assisi. Deres årlige produktion er på 200.000 flasker.

2006 Sportoletti Villa Fidelia Rosso Umbria IGT

2006 Sportoletti Villa Fidelia Rosso Umbria IGT

Den Villa Fidelia som vi åbnede er lavet på 70% Merlot, 20% Cabernet Sauvignon og 10% Cabernet Franc, altså det klassiske røde Bordeaux Blend. Mellemlang maceraction på 2 uger og lagret 12 måender nye franske barrique (225 l).

Rubinrød farve, med duft af kirsebær, jord og orange. Blød og rig men dog frisk på tungen, og med en smule fint integreret fadsmag. Lang og lækker finish. Det var første gang vi smagte denne og anledningen var et tilbud om at muligheden for at købe sig ind på et par kasser af 2008 årgangen af sammen vin som netop nu bliver frigivet – vi slår blindt til efter at have smag ’06 årgangen.

2006 Sportoletti Villa Fidelia Rosso Umbria IGT

2006 Sportoletti Villa Fidelia Rosso Umbria IGT

Endnu en wine-movie – Boom Varietal: The Rise of Malbec

Nu er der en ny vin film på vej, men denne gang ikke et spillefilm, men en dokumentarfilm om Malbec druen andet komme. Filmen hedder “Boom Varietal: The Rise of Malbec” og titlen henviser til den eksplosivt stigende mængde vin på Malbec som kommer på markede.

Malbec druen var oprindelig en af de større franske druer, men en af de tilladte druer i Bordeaux drue blendet. Men fordi druen er sart i det franske klima er den blevet upopulær og mange bønder har benytte enhver undskyldning de fik af frost osv. til at få dem hevet op og erstattet af andre sorter. Det eneste sted i Franskrig, hvor Malbec druen for alvor stadigvæk spiller en rolle er i Cahors (hvor den dog går under navnene Auxerrois or Côt Noir). Her kræver reglerne stadigvæk over 70% Malbec druer i vinen, hvis man vil have sin Appellation Controlée. Jeg kender ikke rigtigt til Cahors vine udover jeg ved at vores egen Prins Henrik jo har sit vinslot, Château de Cayx, netop producerer vin på Malbec som det forskrives.

Men hvor Malbec druen har været på hastig retur i Old World, så har den til gengæld fart på i New World. I 1868 blev druen taget til Argentina af en fransk agronom og siden har Argentina ikke kigget sig tilbage. I mange, mange år var den Argentinsk vin kun noget man kunne drikke og sælge på sit hjemmemarked i Argentina, men i 80’erne fik en del af de Argentiske vinproducenter for alvor øjene op for eksportmarked og begyndte desuden at sætte fokus på at øge kvaliteten af deres vine. Det må siges at have været en fantastisk satsning for de sidste 10-20 år har tydeligvis at kvaliteten af den argentinske vin bare stiger og stiger og hovedparten af disse er lavet med Malbec som hoveddrue.

Nyd de flotte billeder i traileren og lad os håbe vi i Danmark også får chancen for at se denne film – om ikke andet så på DVD.

 

Le Ragose – Amarone della Valpolicella, 2004

Le Ragose, Amarone della Valpolicella 2004

Le Ragose, Amarone della Valpolicella 2004

Vinen er produceret på 60 % Corvina, 20 % Rondinella og 20 % lokale druer. Druerne høstes ultimo oktober og placeret i flade trækasser med 7 kg. druer i hver og tørres udendørs, men under tag, frem til Januar/Februar, som det altid er tilfældet med Amarone. Herefter blive de nu indtørrede druer blevet presset og gæret i omkring 20 dage. Så kommer de på ståltanke i 1 år og yderligere 4-5 år på store fade af slovensk eg. Dernæst tappes den på på flaske. Den gennemsnitlige produktion er 3000-3500 kasser.

Producenten Le Ragose, med det fulde navn, Azienda Agricola Le Ragose, ligger i byen Negrar nord for Verona, på det højeste punkt i Valpolicella, med markerne sydvest vendt og så højt beliggende at de ligger over den kendte tåge, Nebbia. Der er tale om en familie drevet vingård, som Arnold og Martha Galli overtog i 1969 efter den havde stået forladt i del år, hvorefter de genplantede terrasserne på stiklinger fra de originale planter. I dag er gården drift overtaget af de to sønner Paolo and Marco. Hele produktion er baseret på håndkraft og uden kunstvanding.

Vi åbnede denne flaske fra kælderen til en omgang Ossobuco. Farven var dyb rød og mørk med masser af duft af bær, svesker og lidt røg. I smagen var masser fyldige sorte bær, og bløde og velbalancerede tanniner. Super balance og harmoni og lang eftersmag. Allerede elegant og meget drikværdig, men kunne måske vinde ved yderligere lagring, så jeg tror vi lader resten af kassen få lidt længere kældertid og ser om det ikke gør den endnu bedre. Denne Le Ragose er online shoppet hos Carlo Merroli

Wine advocate / Antonio Galloni gav den 92 point og skrev følgende i 2009:

The 2004 Amarone della Valpolicella Classico is a pretty, understated wine with lovely inner perfume in its sweet roses, raspberries, spices and licorice. The tannins remain fine and silky throughout, conveying an impression of elegance. The wine offers outstanding length as well as balance. Though not a blockbuster, the 2004 Amarone impresses for its superb drinkability and balance. Ideally this traditionally made Amarone is best enjoyed if opened an hour or two prior to serving. Anticipated maturity: 2009-2016.

Guigal Côtes Du Rhône Cuvée Philipson

Vi fik forleden smagt på den første af de flasker vi hentede i weekenden hos Philipson wine. Der var tale om Guigal, Côtes Du Rhône Cuvée Philipson fra 2005. Flot Rhöne vin, som gik godt til den Spaghetti Carbonara vi drak den til. Masser af frugt og frisk syre. Vi købte en kasse og havde ikke smagt den før, men den er bestemt et godt køb til prisen på 70 kr.

2005 Guigal Cöte de Rhöne

2005 Guigal Cöte de Rhöne

Christian Philipson, udtaler om tilblivelsen af 2005 Cuvée Philipson Côtes du Rhône Guigal:

At lave vi med Marcel og Philippe Guigal er en oplevelse. I de enorme kældre under Château d’Ampuis, er Marcel Guigal en mester med ubegrænset magt, her er der cuvéer og fade fra de bedste områder i hele Rhônedalen. Marcel og jeg sammenstikker den nye 2005 Cuvée Philipson ved at gennemsmage mindst 50 forskellige Cuvéer, som Marcel, iført baskerhue, halstørklæde og kobberspyttespand, lynhurtigt siger ja eller nej til. Da smagningen er overstået, husker Marcel samtlige Cuvéer, og kan hurtigt komme med et forslag, som Philippe blander i de rette forhold.Vi ender med at blive enige, selvom Marcel må acceptere mit forslag med at komme en mere Syrah baseret Cuvée i vinen end først foreslået, og 2005 Cuvée Philipson er født, den hidtil bedste.

Afhentning af vin hos Philipson Wine

Vi havde ikke tidligere købt vin hos Philipson Wine, men for et stykke tid siden havde min mand bestilt noget vin hos dem, der nu var kommet på lager, og jeg benyttede lejligheden til at kører med her derop og se hvordan sådan en primært online vinhandler kunne se ud. Og det er svært ikke at blive i bedre humør når kigge ind på deres lager – hold op det er imponerende hvor meget vin de har stående. Nedenfor er et billeder fra besøget og måske der også dukker et par indlæg om det vin fik købt, når vi får smagt på det:

Stemningsbilleder fra Philipson Wine

Stemningsbilleder fra Philipson Wine

Et kig ind i de hellige (lager-) haller

Et kig ind i de hellige (lager-) haller

Et kig ind i de hellige (lager-) haller

Et kig ind i de hellige (lager-) haller

Disken er selvfølgelig lavet af gamle vinkasser

Disken er selvfølgelig lavet af gamle vinkasser

Masser af flasker

Masser af flasker

Se også dette indlæg om online vinkøb.

Opdateret 24/10-2011: Se også dette indlæg om smagning af de første af vores køb, nemlig Guigal Côtes Du Rhône Cuvée Philipson.

 

Vinglas – store armbevægelser koster

Jeg elsker at drikke et godt glas vin til noget god mad og/eller i godt selskab. Og der var efterhånden gået lidt meget godt selskab og store armbevægelser i vores vinglas og der var derfor røget en del hen over tid. Problemet var bare at jeg faktisk ikke rigtigt kunne huske hvilke glas, det var vi allerede havde. Jeg vidste det var Spiegelau, men heller ikke meget mere. Og hvornår er det lige man får taget sig sammen til at tage et vinglas i hånden, tage ind i en butik og bede en ekspedient til at hjælpe en med at finde ud af hvilken type glas man har.

Jeg fik endelig taget mig sammen til at besøge butik med vinglas i hånden, så nu ved jeg at vores rødvinsglas hedder Spiegelau Soiree Goblet, og der er igen fyldt op i køkkenet, så vi ikke behøver at tage hvidvinsglas i brug når vi er flere end 5.

Indlægget får dog også lige et fiasko-tag, fordi jeg baldrede det første af de 12 nye, da jeg lagde dem i varmt vand for at vaske dem – flot Tina!

2 kasser friske rødvinsglas fra Spiegelau

2 kasser friske rødvinsglas fra Spiegelau

Vin og mad matching

Der er mange, mange måder at matche vin og mad, og det kan sagtens gøres til en videnskab. Og der er ingen tvivl i min bog om at det kan gøres både godt og mindre godt. Dette er noget jeg prøver at blive bedre til, så hver gang jeg drikke en vin, så prøver jeg undervejs at smage på den, mens jeg forsøger at forestille mig, hvilke slags mad, den ville spille godt op i mod. Udover at øve sig eller uddanner sig til Sommerlier, så kan man jo også forsøge sig med en af de mange guides til wine pairing, der oftes findes i vinbøger, på nettet eller sågar på producenten egen hjemmeside eller bagetiket.

Lirac by Sabon 2009

Lirac by Sabon 2009

Da jeg igår lavede spansk tortilla og skulle vælge en flaske vin, der passede godt til, benyttede jeg mig til dels af en anden, men ofte fin metode. Den tortilla jeg lavede er meget som jeg flere gange har fået den serveret i Spanien, så et godt udgangspunkt ville være at vælge en spansk vin, gerne fra området, hvis der er tale om en egenlig egnsret. Tortilla kan ikke siges at være en egnsret, da det serveres over hele Spanien. Igår valgte jeg at det skulle være mit clue til vinvalget. Der skulle vælges en Spansk vin på enten Tempranillo eller Grenache  (kaldet Garnacha i Spanien). Sådan en havde jeg desværre ikke i kælderen, så valget faldt på en fransk flaske på Grenache druen. Valget faldt på en flaske jeg ikke havde smag før, og det er jo altid et skidt udgangspunkt til et primært match, men faktisk viste det sig at være ganske ok omend ikke et spektakulært match.

Flasken blev en Roger Sabon Lirac fra 2009, som må siges at være en super flaske til prisen. Det er flaske fra området Lirac det sydlige Rhône. Roger Sabon er kendt og berømmet for sine Chateauneuf-du-Pape, men marken som denne vin kommer fra ligger i Lirac, på lige på den modsatte side af Rhône floden. Kraftig, masser af frugt, men stadigvæk raffineret. Den er jeg sikker på vi bliver glade for at have fået et par kasser af i kælderen.

Lirac by Sabon 2009

Lirac by Sabon 2009

Producenten Roger Sabon skriver selv om vinen på dens datablad:

Typical characteristics: thanks to its terroir this wine is particularly spicy. When young it can be characterised by flavours of red and black fruit; with age, it also develops aromas that suggest tobacco and pepper.

Serving the wine: It should be served at 16 or 17C. It goes well with charcuterie,

red meat and cheese.

Type of soil: The vineyards are situated on hillsides, with soil composed of small round stones (galets) and chalk.

Grape varieties: Grenache is predominant as with all the wines of the Domaine. It is blended with syrah, mourvèdre and carignan. There is a rigorous selection of the grapes during the vendage.

Winemaking and maturation: The grapes are completely destalked, which permits long fermentation. The wine is kept in tanks for 20 to 25 days and matured in large or small barrels. It retains rather sof t tannins, but can be kept for long periods.

Netop druevalget i denne vin er helt typisk fra Châteauneuf du Pape og Rhône, og er begyndt kækt at blive kaldt GSM. Det har dog intet med mobiltelefoni at gøre, men står for Grenache, Syrah og Mourvèdre, selvom der både i denne flaske og i Rhône typisk også blandes en smule andre druer i, her Carignan.

Hvad ville være dit vin-valg til en spansk kartoffel omelet med halv stærk chorizo? Efterlad endelig en kommentar til mig!