Copenhagen Street food på Papirøen

Copenhagen streetfood der er åbnet på Papirøen, Trangravsvej 14 på Amager er absolut et besøg værd hvis aftenen skal være lidt uhøjtidelig. (Man kan endda sejle derud med havnebussen 993) Jeg var der til deres åbning, og stemningen var helt i top hvilket selvfølgelig kan skyldes de gratis øl…Men nej det tror jeg ikke, for de havde formået at gøre denne gamle store skibs hal rigtig hyggelig med små boder i campingvogne, blomsterudsmykket containere, pølsevogne og andre sjove madsteder samt dj´s og livebands. Samtidig var der masser af borde til at sidde ved så man ikke skulle stå og flagre med sin mad uden at kunne få et bord, hvilket jeg ofte synes kan være et problem andre steder. Der bliver serveret alt muligt lækkert, lige fra fish and chips til gourmet hotdogs, så der er noget for en hver smag. Da det ligger helt ude til kajen med en fantastisk udsigt, er der vist ingen tvivl om at der skal nydes en kold øl i en af deres liggestole et par gange i løbet af sommeren, og så kan jeg kun anbefale at snuppe en pulled pork sandwich med hjemmelavet pommes frites til.

Cykelantallet viser tydeligt hvor mange der er på besøg

Cykelantallet viser tydeligt hvor mange der er på besøg

Pulled pork sandwich med pommes

Pulled pork sandwich med pommes

IMG_4696-resized



Man bliver virkelig lækkersulten.

Man bliver virkelig lækkersulten.

Der fabrikeres

Der fabrikeres

 

Gratis kokusvand mod tømmermænd

Gratis kokosvand mod tømmermænd

Fin containerudsmykning

Fin containerudsmykning

God stemning

God stemning

Åbningstider
Onsdag & torsdag: 10.00-24.00
Fredag & lørdag: 10.00-24.00/02.00
Søndag: 10.00- 22.00

Frokost med smørrebrød hos Aahmanns

Hvis det er tid til at forkæle sig selv lidt på madfronten, er Aahmanns absolut et besøg værd. Aahmanns er både en frokost og aftenrestaurant og ligger på Øster farimagsgade 12, Kbh Ø

Jeg besøgte den til en omgang frokost med en veninde, og bare imens jeg sidder og skriver om den løber mine tænder i vand, for hold da op en lækker gang smørrebrød. Vi bestilte to stykker smørrebrød til hver, hvilket var passende til frokost. Der blev bestilt en kartoffelmad, en hønsesalat, en tatar og en laksemad, der kostede henholdsvis 110 kr og 115 kr stykket hvilket umiddelbart lyder lidt “halvpebret” for frokost, men det var alle pengene værd. Ikke nok med at maden var utrolig god og blev lækkert anrettet, så var betjeningen meget hurtig og venlig. Og samtidig var der en meget behagelig rolig stemning. Yummi den må prøves snart igen

God afslappet stemning hos Aahmanns

God afslappet stemning hos Aahmanns

Kartoffelmad med bacon, hasselnød, karse,  ramsløgskapers, radiser og purløgsmayo.

Kartoffelmad med bacon, hasselnød, karse,
ramsløgskapers, radiser og purløgsmayo.

Den bedste Laksemad nogensinde

Den bedste Laksemad nogensinde

Rørt tartar af himmerlandsokse med æggecreme, sprød kartoffel, estragon, kapers, cornichoner og skalotteløg.

Rørt tartar af himmerlandsokse med æggecreme, sprød kartoffel,
estragon, kapers, cornichoner og skalotteløg.

Hønsesalat med sprød sellleri, æble og rugchips

Hønsesalat med sprød sellleri, æble og rugchips

God frokost afsluttes med kaffe og små hjemmebag

God frokost afsluttes med kaffe og små hjemmebag

Den samlede regning

Den samlede regning

 

 

 

 

 



 

 

Fisk på Restaurant Gilleleje Havn

Weekend blev tilbragt i sommerhus på Nordkysten og lørdag aften besluttede vi at indtage vores aftensmad på Restaurant Gilleleje Havn. Vi havde bord kl 19, men ankom til Gilleleje havn tids nok til at vi kunne nå at spadsere en tur på haven og nyde det gode vejr.

Udsigt over Gilleleje havn set Restaurant Gilleleje Havn

Udsigt over Gilleleje havn set Restaurant Gilleleje Havn

Og det var i sandhed dejligt vejr – temperaturen er ikke helt hvor man kunne ønske sig den var, men dejligt det var det. Efter en gåtur ankom til restauranten og fik anvist vores bord. Mens vi kiggede menukort, bestilte vi os et par Hornbeer Blonde. Skøn øl. Menukortet er, som det hør og bør sig, præget af at beliggende er på en aktiv fiskerihavn, og vi blev da også hurtigt klar over at menuen denne aften måtte stå på fisk. Jeg valgte at starte med jomfruhummer og min partner valgte fisksuppen til forret og jeg efter jomfruhummer.

Tre jomfruhummer - uden for meget gøgl

Tre jomfruhummer - uden for meget gøgl

Jomfruhummer tilberedning var lige i skabet og det eneste der (som altid) er at udsætte på sådan en omgang, er at det er svært at spise den uden at blive namset og svine løs, men det lykkedes og den medfølgende vådserviet klarede rengøringen af hænderne bagefter. Til forretten delte vi en fin flaske hvidvin fra Mallorca, som jeg har glemt navnet på.

Til hovedret valgte jeg en klassisk omgang fish and chips, som blev serveret meget smagfuldt i en brun papirspose. Fint lille kip med hatten til det kræmmerhus man ofte får denne servering i på mere ydmyge steder i f.eks. London. Smagen var fortryllende i alt sin enkelthed.

Fish and chips

Fish and chips

Min partner bestilt hornfisk til hovedret og den fejlede bestemt heller ikke noget!

Hornfisk serveringen

Hornfisk serveringen

Efter et par dessert var vi klar til at sige tak for en skøn aften i fiskens tegn… og det er ikke sidste gang denne sommer vi slå et mut forbi Restaurant Gilleleje Havn – det er sikkert og vist!

Dansk mad på Frk. Barnes kælder

Fredag skulle vi ud og se Ulige numre og Mikael Simpson i Vega og maden inden besluttede vi at indtage på Frk. Barnes Kælder som ligger på indre Vesterbro i Helgolandsgade. Frk. Barnes kælder er et klassisk dansk spisested. Vi taler rød- og hvidternet dug og stegt flæske om tirsdagen. Vores valg faldt på Fr. Barnes Gryde og en wienerschnitzel med en omgang store gode øl fra Bryggeri Skovlyst til. Dejlig dansk mad og hyggelig stemning og den perfekte start på en dejlig aften.

Wienerschnitzel i overstørrelse

Wienerschnitzel i overstørrelse

 

Frk Barnes Gryde: mørbrad, bacon og pølser med kartoffelmos

Frk Barnes Gryde: mørbrad, bacon og pølser med kartoffelmos

Frk Barnes Gryde: mørbrad, bacon og pølser med kartoffelmos

Frk Barnes Gryde: mørbrad, bacon og pølser med kartoffelmos

Stemningfyldt

Stemningfyldt

Undertegnede nyder maden

Undertegnede nyder maden

Og stedet har historie

Og stedet har historie

Madklubben på Vesterbrogade

Madklubben på Vesterbrogade

Madklubben på Vesterbrogade

Mandag den 12/3 åbnede der en ny restaurant i familien madklubben, og de er endnu engang sluppet rigtigt godt fra det. Restauranten ligger i Fona´s gamle lokaler på vesterbrogade og de har lavet indretningen meget stilig, med et tvist af 70´er orange ved indgangspartiet som gør restauranten ekstra spændende.

Madkonceptet er som det plejer at være nemlig 1,2,3 eller 4 retter for 100 kr, 150 kr, 200 kr eller 250 kr.

Vi var tre der besøgte restauranten og valgte henholdsvis lam i dild og rejer, svinekæber og en burger samt muslinger til forret og citronfromage og mandeltærte til dessert.  Ikke nok med at maden smagte fantastisk som altid har jeg lyst til at sige, så må man sige at prisniveauet også er meget meget rimeligt. Vi slap med 630 kr for 1 forret, 3 hovedretter og 2 desserter, 2 glas cava, 2 øl og vand.

Muslinger med bacon og kartoffeltern

Muslinger med bacon og kartoffeltern

 

Personalemaden

Personalemaden

 

Burger med hjemmelavet franske kartofler

Burger med hjemmelavet franske kartofler

 

Citronfromage med marengs

Citronfromage med marengs

 

Når man prøver en nyåbnet restaurant synes jeg altid der er småting der ikke lige fungerer, men her var der altså ikke en finger at sætte på noget. Personalet var utroligt rutineret og meget imødekommende uden at være påtaget og slet ikke stresset, og når man tænker på at de lige var åbnet så er det hatten af for det. Så selvfølgelig kan jeg kun varmt anbefale at prøve det sidste nye “skud” på stammen i madklubben.

God ro og orden i køkkenet og en glad kok!

God ro og orden i køkkenet og en glad kok!

En aften på Cofoco

Restaurant Cofoco facade fra gaden

Restaurant Cofoco facade fra gaden

Jeg må være en af de få mad-interresserede der endnu ikke kunne tale med om Cofoco. Bagmændende bag Cofoco har efterhånden åbnet en stribe forskellige restauranter i København, alle sammen med det kendetegn at priserne er til at betale. Indtil nu er det blevet til 9 stykker, nemlig Un Mercato, The italian, 2 x Scarpetta, Oysters & Grill, Spuntino, Vespa, Les trois cochons & Restaurant Cofoco, og med det tempo de har på, gad vide om det så er slut her.

Vi havde fået bord kl 18:30 på den af dem der hedder Restaurant Cofoco og ligger på Abel Cathrines Gade på Vesterbro i de lokaler der får mange, mange år siden husede et andet super billigt og fint tyrkisk spisested, nemlig Merhaba. Her spiste jeg en del for mange, mange år siden da jeg boede i nærheden og bare det at se beliggenheden igen, gjorde at jeg næste igen kunne smage den “Anatolske pande”, som var vi favorit dengang. Jeg mener at huske at den “Anatolske pande” dengang kostede 65 kr og helt så billigt er det dog ikke hos Cofoco i dag…

Menukortet

Menukortet

Konceptet hos Cofoco er at man vælger sig et udvalg af mindre retter der alle koster 85 kr eller benytter sig af tilbuddet om aftenens menu som er består af 4 retter, valgt på forhånd af køkkenet, til 275 kr, og her sparer man således 65 kr i forhold til hvis man selv vælger fire retter. Jeg var ikke så utrolig sulten og de fire retter køkkenet denne aften havde valgt til menuen var ikke lige dem jeg havde forelsket mig i, så jeg endte med selv at vælge tre retter:

  • Torsk med rygeostecreme, stenbiderrogn og kærnemælk
  • Oksetyksteg med kartoffel pure, selleri og Karl Johan valle sauce
  • Andeconfit med stegt hjertesalat og brødsauce
Jeg beklager de lidt mørke fotos af retterene, men jeg synes ikke blitz var passende…
Torsk med rygeostecreme, stenbiderrogn og kærnemælk

Torsk med rygeostecreme, stenbiderrogn og kærnemælk

Oksetyksteg med kartoffel pure, selleri og Karl Johan valle sauce

Oksetyksteg med kartoffel pure, selleri og Karl Johan valle sauce

 

Andeconfit med stegt hjertesalat og brødsauce

Andeconfit med stegt hjertesalat og brødsauce

Til de tre retter jeg fik var der hjemmelavet brød serveret i en lille brødpose, samt en hjemmekrydret smør. Jeg fik en øl fra Gourmetbryggeriet til maden samt vand. Vand ad libitum kostede 20 kr pr person.

Hjemmebagt brød i pose

Hjemmebagt brød i pose

Alt i alt en virkelig dejlig madoplevelse og jeg synes godt om den afslappede stil og de lidt høje borde man sidder placeret ved. Det er nok ikke sidste gang vi spise her. Her er lige et par fotos af et par de retter mine medspisere valgte denne aften samt lidt flere stemningsbilleder fra besøget:

Chicken nuggets med Cafe de Paris mayo og bladselleri

Chicken nuggets med Cafe de Paris mayo og bladselleri

Solbær sorbet med reduceret fløde, lakrids og vanilje

Solbær sorbet med reduceret fløde, lakrids og vanilje

En regning

En regning

Fin lille gang med levende lys

Fin lille gang med levende lys

 

 

 

 

Brunch på restaurant Julian / Nationalmuseet

Stemningsbilleder fra restaurant Julian

Stemningsbilleder fra restaurant Julian

I weekenden stod den på en af mine guilty pleasures, nemlig brunch. Jeg elsker at starte en doven lørdag eller søndag, men at tage ud i byen med familien og spise et kæmpe morgenmåltid og lade formiddag blive til eftermiddag stille og roligt. Jeg har flere favoritsteder, men af og til har man jo også lyst til at prøve noget nyt, så i stedet for at tage på Lunas Dinner, Sult, Kong Gulerod eller Toldboden, så faldt valgte på brunch på restaurant Julian på nationalmuseet, som jeg i flere omgange har hørt godt om.

Og godt det var det – men man får også lov til at betale for det. 199 kr pr. snude, hvilket efter min mening er i den høje ende uanset hvor god brunchen måtte være.

Restaurant ligger som skrevet inde på nationalmuseet og oppe af trappen oven på museumsshoppen og med god udsigt udover deres store samlende ankomstfoyer. Man får anvist et bord når man dukker op og går i baren og betaler, og så er det ellers bare at kaste sig over buffeten.

På drikkevare fronten kan der vælges mellem: ufiltreret æblemost fra Løgismose, smoothies, hyldeblomst saft, kaffe og the.

Hjemmelavede smoothies og flere slags juice

Hjemmelavede smoothies og flere slags juice

Økologisk yoghurt med hjemmelavet müsli, brasede kartofler, grøntsags tærter, julian spareribs, røræg, bacon, brunch pølser med okse og løvstikke, lun leverpostej og lune pandekager med æblesirup. Så var der udskåret frugt og laksesalt samt rullepølse med ramsløg og brændenælde fra slagteren i Roskilde, skinke fra slagter Munch og hjemmelavet nutella. Dertil masser af lækkert hjemmebagt brød af både mørk og lys slags.

Fantastiske spareribs

Fantastiske spareribs

Overdådig buffet

Overdådig buffet

Faktisk mindende udvalget helt utroligt om brunchen der bliver serveret på Toldboden og da jeg senere kigge på hjemmesiden, så viste det sig da også at det er samme bagmænd, så det var ikke så mystisk.

Alt i alt en skøn brunch med super lækre råvarer, men bestemt også en brunch i den dyre ende.

Masser af kager

Masser af kager

Hjemmelavet tilbehør

Hjemmelavet tilbehør

Stort udvalg af ost

Stort udvalg af ost

Ren nydelse

Ren nydelse

Lige til at blive glad af

Lige til at blive glad af

Vellyst

Vellyst

Besøg hos Cock´s & Cows

Månedens burger

Sæsonens burger

Nu er det jo ingen hemmelighed at en god burger er lige noget for mig, så da min datter foreslog at vi tog på Cock´s & Cows på hendes fødselsdag havde jeg da slet ingen indvendinger. Vi havde aldrig været der før, men havde hørt at de skulle have nogle rigtige gode burgere, og man må sige de levede op til rygtet.

Vi havde bestilt bord kl. 19.00 til 20.30 for ved bordbestilling får man at vide at man kun har 1½ time at spise i, men det er også rigeligt, når det er burger der står på menuen

Cheese n Smoke med salted fries

Cheese n Smoke med salted fries

Valget faldt på en burger der hedder Cheese’n’smoke og er en klassiker med ost og bacon og dertil fik vi henholdsvis twister fries og salted fries, og der dertil barberque salsa og kold bearnaisemayo. Burgerne ligger prismæssigt mellem  80- 120 kr og fries 30 kr. Cock´s & Cows er en lille restaurant der ligger på Gammel Strand 44 og absolut et besøg værd hvis man er til gode burgere.

Cock´s & Cows

Cock´s & Cows

Opdateret 29/2-2012: Jeg genbesøgte Cocks and Cows igen i mandags og der var jeg godt og grundigt skrup-sulten og derfor så valgte jeg at prøve  “The Governator” som er deres dobbelt-alt burger – og udover der er dobbelt af det hele så er bollen også brandet eller brænde-mærket. Fantastisk lille signatur gimmick, men burgeren var ganske enkelt for stor til mig. Jeg tror aldrig jeg kunne være så sulten at jeg ville være i stand til at spise mig igennem den hele…

The Governator - med brændemærke

The Governator - med brændemærke

Brændt logo i bollen - det er god stil

Brændt logo i bollen - det er god stil

 

 

Fantastisk restaurant i Tarragona

Tarragona set ovenfra

Tarragona set ovenfra

I dag er turen gået til Tarragona som er en by der ligger lige ud til middelhavet, og kendt for sin gamle romerske bydel med klostre, slotte, kirker og ikke mindst det store romerske amfiteater der ligger ned til en rigtig dejlig strand.

Frokosten er indtaget på en særlig restaurant som ligger midt i den “gamle” by, nærmere bestemt på Calle. Santa Anna. Restauranten hedder: El Galliner de L´antiouari eller på dansk Antikvitetshandlerens hønsehus.

På denne restaurant spiser man klassisk spansk mad og den er specielt kendt for deres fiskeretter. Priserne er meget fornuftige feks. kan man få en treretters menu inklusiv vand og vin og brød for  ca. 140 kr

Maden er rigtigt lækkert anrettet og smager fantastisk, og så er der en dejlig stemning af spansk hverdag. Indretningen er blandet nyt med gammel på en lækker og spændende måde. Så skulle man skulle komme forbi Tarragona, så er denne restaurant absolut et besøg værd. ¿ Buen Provecho

Restauranten med kirkesæder og moderne plastikstole

Restauranten med kirkesæder og moderne plastikstole

Forret: Ensesalda de salmon

Forret: Ensesalda de salmon ahumado con su caviar

 

Tartaro de atun

Tartaro de atun

Crema catalana på ananas

Crema catalana på ananas

 

 3 mini kager til dessert.

3 mini kager til dessert.

Hvis man kun er til lidt og drikke er baren oplagt.

Hvis man kun er til lidt og drikke er baren oplagt.

 

 

Østrigsk mad når den er bedst

Året skiferie blev holdt i Østrig på et unikt og meget lokalt gasthaus Walser Stuba i Kleinwalsertal, Walser Stuba er et familiedrevet lille hotel hvis fornemste opgave er at få sine gæster til at føle sig, som var man er en del af familien, og man må sige at det lykkedes i den grad. Det viste sig at kokken Jeremias Riezlern, som også er familiens søn er en meget anerkendt kok i Tyskland og Østrig. Maden var lavet ud fra det gode gamle østrigske køkken, men i opdateret form.

Walser Stuba i sne

Walser Stuba i sne

 

Hver morgen blev dagens menu lagt på bordet, så man kunne vælge hvad aftens menu skulle stå på.

 

Dagens menu skal vælges

Dagens menu skal vælges

Menuén og foreslag til vin

Menuén og foreslag til vin

Hver aften var der dækket op med salatbuffet, men ikke som vi kender herhjemmefra, næe denne var i den sure ende. Alt salat var marineret eller lagt i lage så den fik den traditionelle sydtyske smag.

Den "sure" salat

Den "sure" salat

 

Små nybagte minibrød

Små nybagte minibrød

Og hver aften blev der serveret en ny suppe.

Dagens suppe,

Dagens suppe, Paprikacremesuppe

 

Mit valg den første aften faldt på Alpelaks med honningsovs med indbagte kartofler på leje af selleri.

Alpelaks

Alpelaks

Og til dessert mousse med æblekompot

Æbledessert

Æbledessert

 

Restaurant Brd.Price

Indgangen til Brd. Price

Indgangen til Brd. Price

I forgårs besøgte jeg Brødrene Price nye restaurant, og jeg må nok sige at jeg har hele dagen haft svært ved at få min arme ned! Det var bare en rigtig god oplevelse. Jeg havde bestil bord til kl. 18.30 og blev modtaget af selveste James Price, der tog imod vores jakker og ønskede os velkommen. God service.

Vi fik anvist et bord i spisestuen som var indrettet meget hyggeligt, og jeg havde det lidt som at være inviteret til privat arrangement. Imens menukortet blev nærstuderet kom James hen til bordet og tilbød lidt vand indtil vi havde besluttet os for hvad vi ville bestille. God service igen.

Vi besluttede os for en bisque lavet på jomfruhummer og en anderillette til forret, og til hovedret valgte vi en bøf bearnaise og en boeuf stroganoff. Til dessert valgte vi en citrontærte og en Tarte Tatin og kaffe.

Menuen var helt igennem fantastisk og vel anrettet uden at det blev for hovski snovski og der gik heller ikke – se os vi har været i fjensynt – i den. Det virkede som om det var en restaurant, der virkelig havde lyst til at få gæster. Kan kun anbefales.

Forretter

Forretter

 

Hygge i spisestuen

Hygge i spisestuen

 

Bisque på jomfruhummer

Bisque på jomfruhummer

 

Anderilette

Anderilette

Boeuf Stroganoff

Boeuf Stroganoff

Husk! Rigeligt med smør

Husk! Rigeligt med smør

 

Uhhmm citrrontærte

Uhhmm citrrontærte

Væggen med gamle køkkenmaskiner er super god stil

Væggen med gamle køkkenmaskiner er super god stil

 

 

Sult

Som navnet antyder er det vigtigt at være meget sulten når man skal have brunch på Restaurant Sult, for den er fyldt med lækkerier og gode sager og man får lyst til at prøve det hele, hvilket i mit tilfælde ikke kunne lade sig gøre. Der serveres Brunch mellem kl. 9.30-15.00 i weekenden og prisen er 200 kr. pr. person, som jeg egentlig synes er lidt i overkanten for en brunch, men det blev retfærdigtgjort ved at der var så meget forskelligt, som for eksempel små hjemmelavede smooties og små nybagte kager. Sult ligger i Vognmagergade 8, Kbh. K og hvis man vil være sikker på at få bord, er det en rigtig god idé at ringe i forvejen, for der er meget ofte helt booket.

Er man heldig, kommer den kongelige livgarde lige forbi

Er man heldig, kommer den kongelige livgarde lige forbi

Buffet på Sult

Buffet på Sult

 

 

Tærte

Tærte

 

Små kanelsnegle og andet lækkert bagværk

Små kanelsnegle og andet lækkert bagværk

Frisk frugt

Frisk frugt

 

Juice i alle afskygninger

Juice i alle afskygninger

 

Lidt af det lune

Lidt af det lune

Osten

Osten

 

 

Kort nyt: Billigt bord med Early Bird og Sous Vide

Early Bird

Early Bird forside

Early Bird forside

Jeg havde ikke stødt på websitet Early Bird før i dag, men synes gevaldigt om konceptet. Ideen er at restauranter med ledige borde til samme aften, sætter disse til reservation på Early Bird, hvor gæster der så er friske på en sidste-øjebliks reservation, til gengæld får slået 1/3 del af prisen. Konceptet ville slet ikke holde, hvis der ikke allerede fra starten var spisesteder nok med, eller det var tale om ligegyldige restauranter. Men sådan er det ikke – holdet bag Early Bird har lagt ud med en meget pæn liste af af deltagende steder. De skriver selv at der deltager mere end 30 restauranter, men lige nu kan jeg kun identificere følgende 14:

  • L’alsace
  • Tapasfabrikken
  • Vietsense
  • Tribeca NV
  • Spicylicious
  • Retro Gusto
  • Restaurant Dag H
  • Bastionen + Løven
  • Famo Metro
  • Kokkeriet
  • Restaurant Oubæk
  • Restaurant Viva
  • Davids Bistro
  • Custom House Bar & Grill
Det kommer jeg til at blive flittig bruger af kan jeg allerede fornemme.

 

Sous Vide

Børsen Pleasure har i dag en fin lille arktikel om Sous Vide tilberedning, som de godt efter min mening lige har vinklet en tand for meget, med overskriften “Ny metode gør amatører til mesterkokke”, men ikke desto mindre er det rart at læse mere om teknikken, som jeg desværre ikke selv har fået kastet mig over endnu, fordi den kræver både vakuumpakker og en præcis termostat–styret gryde… men jeg er forsat på udkig efter udstyr og til den rigtige pris.

En torsdag aften på Frankies Køkken

Torsdag aften stod den udover ølsmagning hos BarleyWine også på efterfølgende middag på Frankies Køkken, som jeg ikke tidligere har besøgt. Frankies Køkken er en del af Anders Aagaard Jensens efterhånden store restaurant familien som også består af Tony’s og tre afdelinger af madklubben (Bistro-de-Luxe, Tivoli og Steak). Anders Aagaard Jensen har du måske stødt på, hvis du har set Masterchef på TV3, da han er den ene i dommertrioen. Jeg besøgte for fornyligt Madklubben Tivoli, som virkelig imponerede, med sin nede-på-jorden og til-at-betale stil, så det var med store forventning at jeg havde bord på Frankies Køkken.

Konceptet bag Anders Aagaard Jensens restauranter er meget godt beskrevet i det manifest der var at finde på menukortet denne aften i Admiralgade 25:

“[1] Vi sørger for god vin & mad i pæne omgivelser –

Vi fortæller ikke lange historier om maden & kender ikke nødvendigvis til de intime detaljer omkring vinenes tilblivelse.

[2] Du er selv en aktiv deltager i måltidet; du skænker selv & læser dig selv til elementerne på tallerkenen
– derfor kan vi servere gode råvarer & store vine til billige priser.

[3] Vore medarbejdere på gulvet er udvalgt efter deres gode humør og smittende latter, ikke deres intense studier af alverdens vine og oste. hvis I har spørgsmål, så spørg gerne. svaret kan sikkert findes, og vi leder gerne.

[4] Lever vi ikke op til dine forventninger – så råb op!
Vi kan bestræbe os på at løse problemerne nu & give jer en god aften – i morgen er det for sent!

Vi glæder os til at byde dig velkommen!”

Frankies Køkken Manifest

Frankies Køkken Manifest

Jeg synes egentlig meget godt om denne form for ærlig forventningsafstemning. Så er der ingen der behøver blive skuffet fordi de havde siddet og regnet med noget andet. Plus-point for det. Frankies Køkken kører med 3 retter for 2o0 kr eller 4 for 250 kr. Jeg var ret sikker på at 3 retter ville være rigelig for mig.

Vi startede med en flaske Cremant de Bourgogne, Brut fra Cave des Vignerons de Mancey, lavet på 50% Pinot Noir, 40% Chardonnay og 10% Aligoté. Frisk og med fine bobler i glasset – bestemt et par fine glas når prisen på 250 kr tages i med i betragtning.

Crémant de Bourgogne "Brut" fra Cave des Vignerons de Mancey

Crémant de Bourgogne "Brut" fra Cave des Vignerons de Mancey

Til forret valgte jeg en løgtærte på butterdej med pocheret æg og skinke. Hovedretten blev en omgang oksetværreb braiseret i porter, serveret med spinat, pastinak. Og her tilkøbte jeg en kartoffelpure for 25 kr. Til dessert valgte jeg en citrontærte med marengs og vaniljeis.

Forret - løgtærte. Butterdej, pocheret æg og skinke

Forret - løgtærte. Butterdej, pocheret æg og skinke

Hovedret: Oksetværreb braiseret i porter med spinat, pastinak og kartoffelpure

Hovedret: Oksetværreb braiseret i porter med spinat, pastinak og kartoffelpure

Dessert. Citrontærte med marengs og vaniljeis

Dessert. Citrontærte med marengs og vaniljeis

Til menuen drak vi den Châteauneuf-Du-Pape de havde på kortet, og det var en virkelig dejlig flaske rødvin. Der var tale om en Domaine Monpertuis (Paul Jeune) Châteauneuf-du-Pape Cuvée Tradition fra 2005. Jeg synes så godt om den, at da jeg kom hjem, ledte efter hvor den kunne købes, og der fik jeg alligevel en overraskelse. Vinen kan købes hos Theis Vine, men det der gav overraskelsen var, at der er tale om en flaske, der hos Theis Vine koster 420 kr og blev solgt på restauranten til 650 kr. Det tjener virkelig til ros for Anders Aagaard Jensen og Frankie Køkken at de, tro mod konceptet, vælger at sælge deres vine med så lidt mark-up på prisen. Det må siges at høre til sjældenhederne at man oplever dette. Tak en dejlig aften.

London´s calling

Hvis man som jeg, elsker London og ikke har prøvet Ed´s easy diner, så er det absolut et besøg værd. De serverer en god gammeldags burger eller hotdog med alle mulige slags pommes friter til, og hvis man kan spise mere, så har dineren de mest fantastiske milkshakes og der er mere en rigeligt til to i en shake.

Frokostrestauranten er indrettet som en amerikansk diner og man sidder rundt om køkkenet på barstole, hvilket giver en rigtigt autentisk stemning, hvor man føler det lidt som at være med i en James Dean film.

Ed´s ligger i udkanten af Soho, lige op til Covent garden på 12 Moor Street, Westminster, London og har åbent fra 12-00 hver dag.

www.edseasydiner.com

Udenfor Ed´s

Udenfor Ed´s

 

Lidt af menuen

Lidt af menuen

Kokken er igang

Kokken er igang

God Stemning

God Stemning

 

Alm. Fritter

Alm. Fritter

Baconburger

Baconburger

 

Wok Baren

Da det var en ganske særlig dag igår, gik turen til et ganske særligt sted for mig. Nemlig Wok Baren, som ligger på Halmtorvet, Vesterbro. Dette er en restaurant med den mest fantastiske Thai mad, og til forskel for de fleste andre thai-restauranter er denne meget smagfuldt indrettet med dæmpet belysning og lækkert interiør. Vi fik til forret serveret en slags thailandsk tapas, med forskellige små retter, og til hovedret fik vi nudler med oksekød (Phat se ew, 119 kr.) og Masaman med kylling (Ma sa man gai, 135 kr.) Restauranten bliver drevet af utroligt venligt personale, som selv når der er proppet med mennesker har overskud til smil og god service. Jeg har ikke nogen andel, og det ikke et familiemedlem der ejer dette sted (desværre), så jeg anbefaler kun fordi maden er rigtig god til fornuftige penge og fordi det er et super hyggeligt sted.

Nudler med Oksekød

Nudler med Oksekød

Masaman med kylling

Masaman med kylling

Singha øl er et must

Singha øl er et must

 

Lidt info om Wok Baren

Lidt info om Wok Baren

 

 

 

Madklubben i Tivoli

En fredag aften alene hjemme skulle fejres med et par veninder, og Madklubben blev udset som stedet hvor vi skulle have lidt god mad.

Jeg havde udset mig Madklubben i Tivoli og håbede at det ikke bare var “tivolimad” vi skulle have. Jeg havde selvfølgelig bestilt bord i forvejen og vi ankom 20.25 og blev straks anvist til et bord af to meget imødekommende tjenere. Derefter fik vi menukortet hvorfra vi kunne vælge 1,2,3 eller 4 retter og prisen var derefter 100,150,200 eller 250 kr.

Vi valgte 3 retter hver og det blev til forretter danske røg- og slagtervarer, laks og terrin og til hovedret henholdsvis kotelet og Mormors kylling. Desserterne var Rabarbertrifli, chokolademousse og citronfromage. Til retterne drak vi cava og øl.

Det var slet ikke tivolimad vi fik serveret, men derimod en meget velsmagende og solid menu. Retterne var anrettet på den lidt skødesløse, men supertjekkede måde. Stemningen var også meget uhøjtidlig og hyggelig, men uden at gå på kompromis med kvaliteten.

Regningen løb op i 875 kr. for tre personer, hvilket jeg synes er rørende billigt, og at vi samtidig kunne sidde på restauranten og have udsigt til fredagsrock gjorde ikke oplevelsen dårligere.

Det eneste minus er, at man ikke kan komme ind uden at betale indgang, hvis man da ikke er i besiddelse af et tivolikort.

 

Ta´selv bestik

Ta´selv bestik

 

Laksen

Laksen

 

Danske røg-og slagtervarer

Danske røg-og slagtervarer

 

Mormors kylling

Mormors kylling

 

Citronfromagen

Citronfromagen

 

Og så selvfølgelig manifestet

Og så selvfølgelig manifestet

Mother i kødbyen fylder 1 år

Pizzeriaet og trattoriaet Mother i Kødbyen fylder 1 år fredag d. 26/8-2011, og når det sker har de allerede serveret mere end 100.000 pizze fortæller de. Jeg har selv spist et par stykker af dem. Mit første besøg var en uge efter åbningen hvor vi ankom kl 19 og uden bordreservation, men alligevel fik bord til 3 efter mindre end 10 minutter. Sådan har det ikke været siden, for selvom Mother havde en charmerende ide om at der kun kan laves bordbestilling inden kl 20, og man herefter bare kan falde ind, så passer det ikke rigtigt for vores famile, og vi har spontant prøvet at falde ind et par gange, hvor vi alligevel var i Kødbyen, men uden held, så det holdt vi op med, og de næste gange vi var på besøg, havde vi booket et bord i forvejen.

Menukort fra pizzeriaet og trattoriaet Mother i Kødbyen i København

Menukort fra pizzeriaet og trattoriaet Mother i Kødbyen i København

Hvordan er Mother så? Jeg synes rigtig godt om både sted og mad. Stedet er afslappet og hverdagsagtigt, på den gode måde, og maden er det samme. Primært står kortet på surdejs baseret pizza lavet i brændefyret stenovn, men et par forretter og desserter som eneste undtagelser. Det er sted jeg vil fortsætte med at komme, men mest som et hyggeligt hverdags spisested.

Pizza Proscuitto som den ser ud på Mother

Pizza Proscuitto som den ser ud på Mother

Og godt smager de - ikke meget tilbage

Og godt smager de - ikke meget tilbage da vi ikke kunne mere

Du kan læse mere om mine forskellige pizza eventyr – både købt og gør-det-selv.

 

Undertegnede - mæt og tilfreds med en stor Italiensk øl

Undertegnede - mæt og tilfreds med en stor Italiensk øl