Tips til madlavningen i julen

Hør lige her!

Hør lige her!

 

Jeg får engang imellem nogle tips af venner og bekendte på hvordan man kan forbedre eller opdatere sine retter her til jul, så nogle af dem vil jeg lige skrive her, så I også kan få glæde af dem. Og skulle der være nogle, der har flere tips, så skriv endelig…

Tips til æbleskiver.

Kom lidt øl eller appelsinsaft i æbleskivedejen, så bliver æbleskiverne lette og luftige. Se opskrift på æbleskiver

Tips til brun-kartofler.

Hæld kold vand overkartoflerne så snart de har kogt færdig, så er de meget nemmere at pille.

Lad sukkeret smelte stille på panden uden at røre i det. Når sukkeret er smeltet tilsættes de kogte pillede små kartofler sammen med lidt smør.

Rør forsigtigt rundt i kartoflerne eller ryst panden ofte. Brug ca. 1 dl sukker til 1 kg kartofler og ca. 30 gram smør

Tips til sprød svær på flæskestegen.

Gnid godt med salt ovenpå og imellem sværen, kom en anelse vand og smør i bradepanden og lad stegen ligge med sværen nedad de første 15-20 minutter, vend den derefter opad med sværen resten af tiden.



Tips til smutning af mandler.

Kom mandlerne i en gryde med kogende vand i et par minutter, eller i en kop med vand i micro-ovnen i 2 minutter og overhæld dem derefter med koldt vand, så er de nemme at smutte.

Tips til rødkålen.

For at give rødkålen mere smag kan man med fordel give den lidt koncentreret ribssaft og balsamico eddike. Se opskrift på Rødkål

 

Sådan skal anden steges

Nystegt and

Nystegt and

Når man skal have and juleaften kan den med fordel steges dagen før og hvis man gør det, skal den i ovnen i 1½ time på 165°. Og på selve dagen skal den varmes i ca 20 minutter, gerne overhældes med andefedt.



Men vælger man at lave den juleaften skal den i ovnen i ca. 2 timer på 175º for en almindelig størrelse and.

Man siger generalt at en and skal have 50 minutter pr. kilo

Anden fyldes med enten det traditionelle fyld som er groft salt, æbler eller svesker, eller man kan prøve en ny variation som kunne bestå af tranebær, ristede hasselnødder, sprødstegte bacontern, timian, æblestykker og selvfølgelig salt og peber. Når anden har fået sit fyld lægges den i en bradepande med lidt vand og så skal den ellers bare i ovnen og hygge sig.

Opdateret 10/11-12: samme opskrift kan jo også sagtens bruges til en and på mortens aften! Mortensand er et must!

And med traditionelt fyld

And med traditionelt fyld

And med traditionelt fyld

Julefrokost bidrag: Langtids stegt roastbeef med hjemmelavede ristede løg og remoulade

Jeg skulle forleden til en sammenskuds julefrokost og besluttede at mit bidrag skulle være en klassisk omgang til det kolde bord. Valget faldt på en langtidsstegt roastbeef med tilbehør bestående af hjemmelavede ristede løg og en hjemmelavet remoulade. Fremgangsmåde er som følger:

Roastbeefen blev først brunet på en pande – selvfølgelig i rigelig smør – og så kom den i ovnen ved 110°C indtil kernetemperaturen viste 58°C. Det giver efter min erfaring en fin rød roastbeef der tager sig fantastisk ud på et hvert bord og smage helt igennem fantastisk.

Roastbeef brunes

Roastbeef brunes

De hjemmelavede ristede løg laves ved først at skære et par løg ud. Jeg plejer at skære dem lidt groft og ikke helt så fint som man ellers ser når man køber ristede løg, blot fordi jeg synes godt om det lidt mere rustikke look. Efter løgene er snittet vendes de på en tallerken i mel og ryger så direkte over i en gryde med varm fritureolie. Her skal de blot ligge til de begynder at blive brune, og det er vigtigt at de ikke bliver for brune, da det nemt gør smagen lidt for brændt efter min smag.

Løg snittes

Løg snittes

De snittede løg vendes i mel

De snittede løg vendes i mel

 

Løg friteres i olie bestående af lige dele solsikke- og rapsolie

Løg friteres i olie bestående af lige dele solsikke- og rapsolie

Hjemmelavede remoulade består af to elementer. Pickles samt en mayonnaise der røres sammen og så bliver til en skøn remoulade. Min pickles består af skalotteløg, gulerødder, agurk, blomkål samt syltede asier. Alle grøntsagerne skæres ud i passende stykke og blancheres i ca. 6 minutter i kogende eddike. Så tages grønsagerne op og der røres en skefuld karry samt en skefuld karry samt et par sker sukker i den tilbageværende eddike. Efter  eddiken har fået lov at komme i kog igen, tilsættes en melbaseret jævning og det hele skal koge ca. 10 minutter. Så kommer grønsagerne tilbage i gryden og får lov at koge med et par minutter. Herefter dryppede jeg grønsagerne af og blandende dem i mayonnaise (og jeg indrømmer blankt at det dennegang blev i en købe mayonnaise og ikke en hjemmelavet). Når det hele er blandet samme kan smages justeres ved evt. at tilføje et par dryp mere af eddikelagen.

Snittede grønsager til pickles koges i eddike

Snittede grønsager til pickles koges i eddike

Og dryppes af mens eddiken koges med karry og sukker og meljævnes

Og dryppes af mens eddiken koges med karry og sukker og meljævnes

Så kommer grøntsager tilbage i gryden og koges med et par minutter

Så kommer grøntsager tilbage i gryden og koges med et par minutter

Det færdige og meget smukke og velsmagende resultat:

Det færdige resultat - roastbeef mad med hjemmeristede løg og remoulade

Det færdige resultat – roastbeef mad med hjemmeristede løg og remoulade

 

 

 

Go ahead – Cake my day. Lækker købedej

Cake my day brunkage-dej

Cake my day brunkage-dej

Var forbi til middag hos noget familie igår og da jeg rodede i køleskabet så faldt jeg over denne stang brunkage dej fra Dessertdragens Kageværksted i Sankt Pederstræde 26, i indre by. Dejen så utrolig lækker ud med masser af hele pistacienødder i dejen. Indpakningen i husholdingsfilm gav også det tydeligt indtryk af at her er ikke tale om et industriprodukt, men en lille håndlavet perle. Mener at huske at min ven sagde hun havde givet 65 kr for dejen.

Tydelige pistacienødder i dejen

Tydelige pistacienødder i dejen

Som det fremgår af billederne så er dejen endnu ikke udskåret og bagt, så ingen kommentar på smagen af brunkagerne endnu, men jeg er ret sikker på det vil være et utrolig lækkert alternativ til købe-brunkager, hvis man ikke orker at lave dem selv. Og mon ikke den sagtens kunne slipper afsted som super julebag på ethvert julebord! Det tror jeg! Hvis du som jeg alligevel vil lave din egen så kan du se min opskrift på hjemmelavede brunkager.

Brunkage dej fra Dessertdragens Kageværksted

Brunkage dej fra Dessertdragens Kageværksted

Johns Hotdog Deli – julehotdog

Jule hotdog fra Johns Deli

Jule hotdog fra Johns Deli

John Hotdog Deli, som normalt kan findes på Axeltorv, gæstede også Juleølsfestivallen i “Pressen” som ligger under Politikkens hus, så da jeg var til ølsmagningsfestival i weekenden var der ingen vej uden om. Jeg skulle selvfølgelig prøve deres jule-inspirerede hotdog.

Deres omtale om hotdog’en lød:

Julemedister 150g, hjemmelavet rødkål kogt på Mikkeller jule øl og en masse krydderier, grov remoulade, grov sennep med Phister De Noel jule øl fra Flying Couch Brewing.

Og den smagte fuldstændig fantastisk. Masser af power i både pølse og den hjemmelavede sennep. Den kan man roligt prøve, men vær dog opmærksomhed at der er en del mere fylde i den end en klassisk pølsemands hotdog, så start med at bestil en enkelt og se så om der mod forventning skulle være mere plads, når du er igennem den første.

Perfekt julehotdog - sådan!

Perfekt julehotdog – sådan!

Jule hotdog poster fra Johns Deli

Jule hotdog poster fra Johns Deli

Egesnaps fra Schakenborg

Egesnaps fra Schackenborg

Egesnaps fra Schackenborg

Forleden var jeg til årets sidste julefrokost hos familien og der blev ellers disket op med det helt store og klassiske julefrokostbord. Ren fornøjelse. Som sagt var det mest der blev serveret de helt klassisk retter – masser af sild – og røgte ål med røreæg og uendelige mængde af lune retter. Men til alt den gode mad var der også mulighed for at nyde en snaps, og her fik jeg muligheden for at smage en jeg ikke havde hverken set eller smagt før, nemlig en Egesnaps fra Schackenborg. Snapsen er fremstillet af mikro-destilleriet Braunstein i Køge for Schackenborg/De 5 Gaarde og er udelukkende produceret på bygmalt dyrket på De 5 Gaarde. Altså ingen krydderurter – kun den rene smag af snaps og egetræ. Og ideen er H.K.H. prins Joachims. Snapsen har en flot kulør som udelukkende skyldes lagring på egetræ og egesmagen er nem at finde. Dejlig snaps, også for mig, der slet ikke er til de helt traditionelle danske snapse. Det hører med en snaps af denne type med til historien at den vi drak var en 2007, så det blev også min første smagning af en vintage-snaps (som ikke er en jule-akvavit og der er det mit indtryk der mest at tale om samler-objekter i forskellige kassere mere end særlig smag i hver årgang eller lagringsgevinst)

Som et kuriosum kan nævnes, at GPS koordinaterne på stedet, hvor det egetræ der ligger i flasken stod, er at læse på etiketten men på indersiden så flasken skal tømmes først. Sjov ide.

Egestok i flasken som er med til at give både smag og kulør

Egestok i flasken som er med til at give både smag og kulør

Smuk flaske på julebord

Smuk flaske på julebord

Klassisk dansk julefrokost - er der noget ikke at elske

Klassisk dansk julefrokost - er der noget ikke at elske

Glædelig Jul

En rigtig glædelig jul til alle… Spis nu rigeligt

Julefrokost på Færgekroen i Tivoli

Indgangen til Færgekroen

Indgangen til Færgekroen

Torsdag i sidste uge havde jeg fornøjelsen af at være inviteret på frokost på Færgekroen i Tivoli. Før i tiden var færgekroen blot et spisested, men for nogle år siden blev konceptet ændret fra blot at være et spisested til at blive et spisested med eget bryghus.

Færgekroens mikro-bryggeri

Færgekroens mikro-bryggeri

Vores frokost var allerede bestilt og bestod af klassisk omgang smørebrød, men tilhørende øl fra Færgekroen eget bryggeri. Smørebrødsplatten var en servering med hønsesalat, stegt rødspættefilet, kamsteg med rødkål, et par stykker gravad laks og et stykke brie. Det hele blev serveret med hjemmebagt rugbrød og franskbrød, samt et par af deres hjemmebryggede øl.

Menukortet

Menukortet

De havde to hjemmebryggede øl på menuen denne dag – den ene en klassisk mørk og lidt stærk julebryg og den anden var Blond Lager, som var den jeg valgte til maden. Til  sådan omgang traditionel juleplatte havde det været på sin plads med en lille brændevin til maden, men jeg havde arbejde på programmet senere på dagen, så den valgte jeg at springe over. Maden var lige som som en klassisk smørebrødsservering skulle være og øllet koldt og meget velsmagende, så det blev til en skøn frokost i Tivoli i det smukke julepyntede Tivoli.

Ilden i den åbne pejs var med at sætte stemningen

Ilden i den åbne pejs var med at sætte stemningen

Carstensens gamle have viste sig fra sin smukkest side

Carstensens gamle have viste sig fra sin smukkest side

 

 

Brunkager

Så er det tid til at starte på julesmåkagerne, og hos os er starten gået med brunkager, en klassiker som skal findes på julebordet.

Duft af jul

Duft af jul

 

Ingredienser til ca.125 stk.brunkager:

  • 125 gram smør
  • 70 gram lys sirup
  • 125 gram sukker
  • ½ spsk stødt kanel
  • ½ tsk stødt nellike
  • 50 gram smuttede hakkede mandler
  • ¾ tsk potaske
  • ½ lunkent vand
  • 250 gram hvedemel

 

Kom smør, sukker og sirup i en tykbundet gryde. Lad det smelte ved jævn varme under omrøring, det må ikke koge. Tilsæt kanel, nelleke og mandler. Rør i blandingen til den er halvkold. Opløs potaske i vandet og rør det i sukkermassen sammen med melet lidt efter lidt.

Tril dejen til en eller to ruller ca. 4½ cm. Stil dejen i køleskab mindst 1 døgn. Skær rullen i meget tynde skiver og læg kagerne på bageplader med bagepapir og bag dem øverst i ovnen i ca. 7 minutter på 175°

Lad dem afkøle på en bagerist.

 

Kanel og potaske knuses

Kanel og nelleke knuses

 

Mandler i meget varmt vand, så de er nemme at smutte

Mandler i meget varmt vand, så de er nemme at smutte

 

Sukkerlage

Sukkerlage

 

Dejen røres

Dejen røres

Klar til ovnen

Klar til ovnen

Lige til at spise

Lige til at spise

 

Berliner Pfannkuchen for Christmas

My sugar friends

My sugar friends

I was invited to some friends for dinner and the theme was of couse christmas. I had to bring some goodies so I chose to make Berliner Pfannkuchen.

It was so much fun to make, and it was not difficult at all. And the taste of it was so delicious.

What to do:

Crumble the butter into the flour and add the organic-lemon zest, sugar and cardamom. Stir the yeast in lukewarm water and blend it with the flour, and with the egg and the yolk.

Stir the dough until there no longer is any chunks in it. Put an apron over the dough and let it rise for a couple of hours. The dough is now ready to be rolled out until it is approximately ½ cm thich. Form the dough into 4×5 cm pieces. Fill half of them with jam in the midle and brush them with water on the edge of the dough This makes it easier to get the two pieces to stick together. Put the “lid” over the jam-covered pieces and close them a the edge with a fork. Make very sure to close them probably, as otherwise the jam will burst out in the hot oil. Let the result rise for 15 minutes more and after that fry them in hot oil, until they get light brown (oil at about 180°C ). When they are done, roll them in sugar.

The dough

The dough

 

Roll the dough

Roll the dough

In the hot oil

In the hot oil

 

 

Ingredients:

  • 300 gram wheat flour
  • 75 gram butter
  • 20 gram sugar
  • 30 gram yeast
  • 1 egg
  • 1 yolk
  • about 1,5 dl whole milk
  • grated shell of a lemon( organic)
  • 1 tsp cardamom
  • oil for deep-fry
  • Jam (strawberries or raspberries)
Ingredients

Ingredients

English version of a earlier post in danish.

Hjemmelavet rødkål med kanel

Den rå rødkål

Den rå rødkål

 

Rødkål hører jo julen til og hvorfor ikke lave den selv. Og måske er der andre end mig der har gået og tænkt at det er alt for besværligt at lave, men det er det nu ikke, snarere tværtimod er det faktisk ganske nemt.

Her er hvad du skal gøre hvis der skal være rødkål til ca. 6 personer.

Snit et halvt rødkålshoved ca. 1 kilo fint, og kom det i en gryde, skrald et  æblet og snit også det i fine stykker, og kom det i gryden sammen med resten af ingredienserne. Lad det derefter småkoge i 45 minutter og smag til med salt og peber tilsidst.

 

Ingredienser:

  • ½ rødkål ca. et kilo
  • 1-2 dl eddike
  • 2 skefulde ribsgele
  • 1 skefuld sukker
  • 1 stort æble
  • 1 kanelstang
Klar til kogning

Klar til kogning

 

Rødkål klar til servering

Rødkål klar til servering

Æblechips

Igår da jeg havde vredet armen om på familien for at gå tur i regn og blæst, kom vi forbi et opslag på et træ i Frederiksberg have, der henviste til et lille julemarked på en af de nærliggende veje. Da det var min fødselsdag og jeg derfor måtte bestemme næsten alt den dag, skulle vi selvfølgelig på julemarked. Hvilket viste sig at være en ret god oplevelse, for vi kom op i en privat lejlighed hvor den familie der bor der, havde lavet deres eget lille julemarked med vintage julestads, blandet med andre fine sager de havde sat til salg. Der blev serveret hjemmebagte småkager og the til dem der måtte komme forbi.

Jeg købte et lille kræmmerhus med hjemmelavet æblechips, hvor der var påsat opskrift som kommer her:

Æblechips:

  • 2 dl. vand
  • 200 gr.melis
  • 6 æbler
Kog sukkerlage af melis og vand.
Fjern kernehuset og skær æblerne i tynde skiver. Dyp æbleskiverne i sukkerlagen og fordel dem på bagepapir.
Bages ved 100° i ca. 3 timer
Æblechips i kræmmerhus

Æblechips i kræmmerhus

 

Privat julemarked

Privat julemarked

 

Nybagte kager og the til kunderne

Nybagte kager og the til kunderne

 

 

Tørrede Appelsiner

Efter at have besluttet at der skulle tørrede appelsiner i julens dekorationer, besluttede jeg at tørre dem selv. Da jeg ikke har meget erfaring ud i tørring af frugter, prøvede jeg mig frem og resultatet blev heldigvis som det skulle.

Jeg skar appelsinerne i skiver, sugede så meget saft ud af dem som muligt med et stykke køkkenrulle, og penslede dem med citronsaft for at holde på farven, nogle af skiverne dryssede jeg kanel hen over, så de kan ligge og dufte af jul.

Lagde dem til at starte med på en plade med bagepapir, men skiftede undervejs til en bagerist. De var i ovenen i ca. 3½ time på 70 grader.

Skiverne tømmes for saft

Skiverne tømmes for saft

 

Drysses med kanel og pensles med citron

Drysses med kanel og pensles med citron

 

De tørrede appelsiner klar til dekoration

De tørrede appelsiner klar til dekoration

 

 

 

Øl på pølse

Så kan der vist ikke snart trækkes mere ud af den ældgamle reklame fra Tuborg eller hvad? Jo vores lokale supermarked kunne bidrage med denne 3-stjernet spegepølse tilsat julebryg. Jeg ser straks fordelen, når man kommer hjem i december og ens bedre halvdel spørger om man er fuld, så er det bare at sige: nej jeg har bare fået en pølsemad..Bjældeklan, bjældeklan

Øl på pølse

Øl på pølse

Specialkøbmanden i Tivoli

I Tivoli er der kommet en ny bod (eller også har jeg bare aldrig set den før), der sælger anderledes ting til madlavningen. Og meget belejligt stod jeg lige og manglede Pebermynteolie til mine pebermynteknapper, så jeg smuttede lige ind og kiggede, og blev meget overrasket over hvilket stort udvalg de havde i sjove og anderledes ting til madlavningen. Jeg havde min datter med, som mente at vi absolut ikke kunne leve uden fake madfarve på dåse, så det kom også ned i kurven, så en af dagene kommer den nok til at stå på rød risengrød eller frikadeller med røde kartofler. Boden er absolut et besøg værd, så skulle turen gå forbi Tivoli inden jul, kunne man nemt finde en god julegave der.

Specialkøbmanden i Tivoli

Specialkøbmanden i Tivoli

 

Meget amerikansk color mist

Meget amerikansk color mist

 

Pebermynte olie

Pebermynte olie

Julestemning i Tivoli

Julestemning i Tivoli

 

Fest og farver i Tivoli

Fest og farver i Tivoli

 

Nemme After Eight pastiller til Julen

After Eight knapper

After Eight knapper

 

Disse små “knapper” er meget nemme at fabrikere og smager fudstændig som After Eight chokolader. Og helt perfekt som supplement til den traditionelle julekonfekt.

Du skal bruge:

  • 1½ pasteuriseret æggehvide (1 bæger)
  • 7 dråber pebermynteolie
  • ca. 400 gram flormelis
  • mørk chokolade

Pisk æggehviden så den er skummende, men ikke stiv. Sigt derefter flormelis ned i æggemassen og rør det sammen. Smag til med pebermynteolie og hånd-ælt derefter dejen. Tril dejen i små kugler på størrelse med glaskugler, og prik dem ud med en gaffel. Stil “knapperne” til tørre i et par timer. Pynt derefter “knapperne” med chokolade, som du først har smeltet i vandbad og hældt i sprøjtepose. Du kan bruge en frysepose med et lillebitte hul i.

Håndæltet dej

Håndæltet dej

Pebermynteolie

Pebermynteolie

De små knapper sat til tørre

De små knapper sat til tørre

Chokolade i vandbad

Chokolade i vandbad

Dekoration med chokolade

Dekoration med chokolade

 

 

Kagehus som julepynt og spisning – min guide

Sidste år til jul lavede jeg sammen med min datter et gingerbread kagehus. Det var faktisk en rigtigt sjov opgave vi fik satte os selv på, og det involverede hele familien og endte med at være super god underholdning. Desuden smagte det overskydende dej, der blev til spisekage fantastisk og huset pyntede på en kommode henover hele December. Fordi det var sidste år er jeg faktisk ikke helt skarp på hvor mange portioner dej vi endte med at bruge, og det kommer jo også helt an på huset størrelse, men nedenfor er den grundopskrift vi benyttede.

  • 250 g brun farin
  • 2 dl sirup
  • 100g smør
  • 1 spsk kanel
  • 1 spsk ingefær
  • 3 dl mælk
  • 1 spsk natron
  • 900 g hvedemel

Sukker smeltes sammen med smør, sirup og krydderier over svag varme. Mælken hældes i og blandingen stille til afkøling. Når den er kølet lidt ned, så hældes det i røremaskinen sammen med det meste af melen og det hele røres sammen med natron. Det sidste af melet kommes i, imens man holder øje med konsistensen. Dejen stilles på køl, gerne til næste dag. Så tages dejen ud fra køleskabet og udrulles til den er omkring 4 mm tyk.

Vi havde mens dejen stod på køl tegnet de forskellige dele af huset på papir, så vi havde skabeloner klar når dejen var klar. Vi havde lavet 2 x sider, 2 x gavle og 2 x tagplader samt 4 stykker der skulle blive til en skorsten på huset. Delene bages ca. 15 minutter ved 200° C.

Det sidste af dejen i røremaskinen

Det sidste af dejen i røremaskinen

Nogle af de udskårne kagehus dele klar til bagning

Nogle af de udskårne kagehus dele klar til bagning

Udvalgte gingerbread husdele efter bagning

Udvalgte gingerbread husdele efter bagning

Hele husproduktionen mm ligger til afkøling

Hele husproduktionen mm ligger til afkøling

Mens alle delene af kagehuset ligger til afkøling er det tid til at lave Royal Icing. Royal Icing eller frosting er en slags glasur, men for at den skal blive helt hård og kunne bruges som lim til delene skal der æghvider i. Vi brugte følgende opskrift:

  • 3 æggehvider der har fået stuetemperatur
  • 500 g flormelis

Og det piskes sammen til det er homogent. Vi delte det så i nogle mindre portioner som vi indfarvede med frugtfarve til at pynte med.

Husdelene pyntes med glasur via frysepose-bollesprøjte

Husdelene pyntes med glasur via frysepose-bollesprøjte

Så skal huset samles og igen brugte vi hvid Royal Icing som lim. Godt med icing på alle kanter der støder op til andre kanter. Vi brugte et par glas vi stilede opad huset for at holde sammen på det hele, mens icingen hærder.

Huset samles og pyntes færdigt

Huset samles og pyntes færdigt

Fantastisk projekt at kaste sig over her når juletiden for alvor melder sig. Ingen tvivl om at vi skal lave endnu et kagehus i år, og faktisk har allerede lagt planer om at forsøge os med en kagemodel af vores eget hus!

Restaurant Pilekroen – Colerado steaks og julebryg

Fredag stod den på en biograftur for hele familien. Filmen var Tintin: Enhjørningens hemmelighed i 3D og biografen var Imperial. Vi skulle se den 21:30 så det passede perfekt at gå ud og spise inden den stod på film. Stedet blev et af de lokale, nemlig Pilekroen som ligger på hjørnet mellem Pile Alle og Vesterbrogade. Ikke noget fancy her, men en klassisk kro. Vi bestilte deres hof-ret, som er en Colerado steak, serveret hel ved bordet på et skærebræt, med en stegegaffel og en kniv. Carving steak er det smarte navn. Vi bestilte håndskårne pomme frites, Rösti og bearnaisesovs til. Til vores steg servering hørte også en tag-selv salatbar og tjeneren lokkede med Tuborg Sneøl fra fad selvom frigivelsestidspunket for julebryggen ikke var nået endnu – det kunne vi ikke stå for. Stegen smagte dejligt, tilbehør og sovs var en smule kedeligt og det samme var salatbaren, men det smagte ganske ok og prisen var rimelig. Alt i alt ok, uden at være noget særligt eller på nogen måde en prangende madoplevelse…

Menukortet

Menukortet

Tilbehør - pomme frites og rösti

Tilbehør - pomme frites og rösti

Den såkaldte Colerado steak

Den såkaldte Colerado steak

Året første Tuborg Julebryg og fra fad

Året første Tuborg Julebryg og fra fad

Salatbaren

Salatbaren

Borddækning

Borddækning

Finskbrød

Finskbrød er indbegrebet af jul for mig, så igår tog jeg officielt hul på julen ved at bage finskbrød. Småkagerne kan bages med citron, pistaciestykker og andet godt, men jeg har valgt den helt traditionelle udgave med mandler og rørsukker.

Opskriften til omkring 45 stk. finskbrød er som følgende:

  • 200 gram smør
  • 50 gram sukker
  • 250 gram mel
Og til pynt skal bruges:
  • 1 æggehvide
  • en håndfuld hakket mandler
  • perlesukker
Hæld sukker og mel sammen og smuldr smøret sammen med.
Ælt det til en ensartet dej og sæt det i køleskab i en time.
Rul derefter dejen ud i en firkant ca.1cm tyk og skær dejen ud i strimler på ca. 5 x 1 cm.
Pensl brødene med æggehviden og drys med mandler og sukker.
Derefter skal kagerne bages i ca. 15 min ved 180° i en forvarmet ovn.
Ingredienserne

Ingredienserne

Dejen efter køleskab

Dejen efter køleskab

Tid til at komme i ovnen

Tid til at komme i ovnen

De færdige finskbrød

De færdige finskbrød