Hjemmebagte italienske Biscotti med mandler

De færdige Biscotti di Prato

De færdige Biscotti di Prato

I weekenden var et af projekter at lave hjemmelavede italienske Biscottier. Biscotti er den meget sprøde og hårde italienske kage der oftes serveres sammen med en god kop espresso.  Det helt rigtige navn er faktisk Biscotti di Prato og det særlige ved denne lige kage er at den er bagt to gange. Der skal bruges følgende ingredienser til en portion på ca. 20 stk:



Klar!

Klar!

  • 125 g mel
  • 125 g sukker
  • En stang vanille
  • ½ tsk bagepulver
  • 75 g grofthakkede mandler
  • 1 æg
Klar til først tur i ovnen

Klar til først tur i ovnen

Mel, sukker, vaniljekorn og bagepulver blandes sammen og samles ved at slå ægget ud i røreskålen. Mens det står og kører på røremaskine, hakkede jeg mandlerne og da de var klaret blev de også hældt i røreskålen. Dejen formes nu til let flade stænge med en bredde på omkring 3 cm. Stangen kommes på en bageplade og sættes i en forvarmet ovn ved 180°C. Efter 20 minutter tages pladen ud igen, ovnen slukkes og stangen skæres nu med det samme ud i stykker på tværs i omkring 2 cm tykke stykker. Disse stykker lægges tilbage på bagepladen og sættes tilbage i oven som nu skal stilles på 100°C. Her skal de så igen have omkring 1,5 time hvor de udtøres. Vær opmærksom på at de først bliver rigtigt hårde når de er kølet helt af efter turen i ovnen.
Bagt første gang og ved at blive skåret ud

Bagt første gang og ved at blive skåret ud

Alle er udskåret

Alle er udskåret

Klar til anden tur i ovnen

Klar til anden tur i ovnen

De færdige Biscotti di Prato

De færdige Biscotti di Prato

 

Bolle vand? ja – Bolle vand

Jeg ved det – jeg er muligvis mentalt fem år, men jeg kunne alligevel ikke lade være at trække på smilebåndet da jeg købte denne flaske vand med navnet “Bolle” i Mad & Vin i Magasin. Og jeg indrømmer der ikke var nogen grund udover at navnet var sjovt når den står her i Danmark. Jeg har ikke smagt på den endnu, men et godt gæt vil være at den smager af… drum roll… dansk vand.



Italiensk danskvand med det fnise-udløsende navn "Bolle"

Italiensk danskvand med det fnise-udløsende navn “Bolle”

 

Og bolle flasken i fuld view

Og bolle flasken i fuld view

Koldhævet italiensk Ciabatta

Nemt og meget velsmagende italiensk brød, som er perfekt sammen med mad, men som smager så urimelig dejligt at det også bare kan spises alene.

Nybagt italiensk Ciabatta

Nybagt italiensk Ciabatta

Til 2-3 brød skal der skal bruges:

  • 600 gram mel (Jeg brugte 200 Tipo “00” mel + 400g hvedemel)
  • 15 gram gær
  • 1/2 liter lunkent vand
  • 2 tsk. salt

Opløs gær i det lunkne vand. Jeg laver næsten altid mit brød i min Kitchen Aid røremaskine, men det kunne også sagtens æltes manuelt. Til sæt mel og salt og lad det ælte længe – gerne 10 minutter. Denne dej bliver aldrig helt tør, men bliver ved med at være klæbrig. Når dejen er æltet stilles den i køleskabet en 10-12 timer. Når den er hævet færdig hældes den ud og der formes to klassiske let tilspidsede som kommer på en bradepande dækket med bagepapir. Jeg pynter det altid mine ciabatta brød med groft durum mel, da det får de færdige brød til at se helt fantastiske ud. Så skal oven varmes op til fuld kraft – det er på min ovn 275˚. Når ovnen er gennemvarm så kommet brødet ind og får 9 minutter for fuld kraft, hvorefter oven skrues ned på 200˚ og brødet får yderligere 15 minutter. Herefter skal det ud og køle ned før det er spiseklar. God fornøjelse.

Nybagt italiensk Ciabatta

Nybagt italiensk Ciabatta

Jeg laver tit dobbelt opskrift, da brødet er velegnet til frysning og kan gemmes til dagen derpå.

Pizza ala Magstræde 16 og Gorm Wisweh

I weekenden “kom” jeg til at shoppe Gorm Wisweh kogebog der blot hedder Pizza. Gorm driver flere spisesteder i København og fælles for dem er, at han kalder dem “Spiseri & Enotek”. Pt. er der tale om Magstræde 16 & Nyhavn 14 som er klassiske kom-ind-og-spis steder, samt Il Senso Vinbar (som pt. er lukket pga. vandskade) og La Vecchia Enoteca (som lader til at være til selskaber i huset eller ud-af-huset). Jeg har endnu til gode at smage hans pizze på et steder, men havde fornøjelse af spise dem i det fri, til den italiensk festival foran Thorvaldsens Museum. Og jeg må sige den var en fantastisk pizza. Den variant jeg fik var med Pancetta og Mascarpone og hedder hos Gorm “Pigenavn”.

Jeg lovede at vende tilbage når jeg havde prøvet at lave pizza efter opskrifterne i kogebogen, og det gik stærkt. Købte kogebogen Lørdag, og allerede Søndag var jeg nød til at forsøge mig første gang, selvom jeg ikke lige havde alle påkrævede ingredienser på lager – så med lidt freestyle i forhold til opskrifterne.

Dejen. Startede ikke en surdej dagen før, og kom heller ikke i gang fra morgenstunden, så måtte øge gærmængden en smule i forhold til opskriften. Jeg var desuden løbet tør for Semolina mel.

Opdateret d. 13-1 2012. Her kan se opskriften på pizzabund bagt på surdej.

Dejen har nu koldhævet 5 timer og skæres til 5 boller

Dejen har nu koldhævet 5 timer og skæres til 5 boller

Hævet endnu et par timer som boller og klar til udrulning

Hævet endnu et par timer som boller og klar til udrulning

Tomatsovs. Havde alt på lager og krydderurter i drivhuset så den blev helt efter bogen.

Ingredienser til Gorm Wiswehs tomatsovs klar

Ingredienser til Gorm Wiswehs tomatsovs klar

Alt er i blenderskål og klar til at blive tomatsovs

Alt er i blenderskål og klar til at blive tomatsovs

Et par minutter med Bamix stavblender og tomatsovsen er klar

Et par minutter med Bamix stavblender og tomatsovsen er klar

Opdateret 13/1-2012: Se den fulde opskrift på tomat-saucen.

Fyld: Hverken Pancetta eller Mascarpone på lager, så det blev til at par med bacon og god mozzarella i stedet. Desuden havde jeg købt en stærk Chorizo på markedet dagen før, så det blev også til en variant med denne. Jeg havde også en hjemmelavet pesto fra dagen før på lager, og den kom også i spil.

 

Chorizo pølsen til den ene halvdel

Chorizo pølsen til den ene halvdel

Og så er pizze ellers klar til at komme en tur i oven på bagepladen, der allerede har fået lov at stå og blive gennemvarm på undervarme ved 275C.

Chorizo varianten

Chorizo varianten

Bacon og peber varianten

Bacon og peber varianten

Ind i oven med dem en af gange, så vi kunne spise dem mens den næste blev færdig. De var rullet så tyndt ud og med lidt nok fyld på, så det ikke krævede mere end 4 minutter i oven før de var klar. På bacon varianterne var baconen dog steget på panden først da den ellers ville være rå efter kun 4 minutter i ovnen.

Pizza i ovnen på en bagesten

Pizza i ovnen på en bagesten

Færdig Chorizo pizza

Færdig Chorizo pizza

Færdig bacon, peber og pesto variant

Færdig bacon, peber og pesto variant

Begge varianter blev fantastisk velsmagende og perfekt sprøde, men jeg må indrømme jeg allerede glæder mig til at forsøge igen, men hvor dejen bliver lavet på en surdej og semolina mel, som Gorm anbefale i sin opskrift, og til at lave varianten med Pancetta og Marscapone i stedet for hvad-vi-havde-i-køleskabet-udgaven med bacon og mozzarella.

Opdateret 6/3-2012: Forleden prøvede jeg at lave en ny variant nemlig pizza med spansk Lomo og Chorizo. Lomo er en spansk specialitet lavet af marineret og lufttørret mørbrad som så skæres i skiver. Chorizo er også en spansk pølse specialitet som vi havde en rest af liggende og røg også på og det viste sig faktisk at være en fantastisk pizza-topping kombination.

Hjemmelavet pizza med Lomo og Chorizo

Hjemmelavet pizza med Lomo og Chorizo

 

 

2006 Sportoletti Villa Fidelia Rosso IGT

Vi havde forleden fornøjelsen af at trække en flaske 2006 Sportoletti Villa Fidelia Rosso IGT op. Sportoletti er en familie-drevet producent i Umbrien, og Villa Fidelia Rosso er der top cuvee. Udover denne producerer de også Assisi Rosso som deres røde anden vin, samt to hvide varianter, nemlig Fidelia Bianco og Assisi Grechetto. Sportoletti drives af brødrene Ernesto and Remo og råder over 20 hektar marker i omkring 400 m højde mellem Spello og Assisi. Deres årlige produktion er på 200.000 flasker.

2006 Sportoletti Villa Fidelia Rosso Umbria IGT

2006 Sportoletti Villa Fidelia Rosso Umbria IGT

Den Villa Fidelia som vi åbnede er lavet på 70% Merlot, 20% Cabernet Sauvignon og 10% Cabernet Franc, altså det klassiske røde Bordeaux Blend. Mellemlang maceraction på 2 uger og lagret 12 måender nye franske barrique (225 l).

Rubinrød farve, med duft af kirsebær, jord og orange. Blød og rig men dog frisk på tungen, og med en smule fint integreret fadsmag. Lang og lækker finish. Det var første gang vi smagte denne og anledningen var et tilbud om at muligheden for at købe sig ind på et par kasser af 2008 årgangen af sammen vin som netop nu bliver frigivet – vi slår blindt til efter at have smag ’06 årgangen.

2006 Sportoletti Villa Fidelia Rosso Umbria IGT

2006 Sportoletti Villa Fidelia Rosso Umbria IGT

Ossobuco – efterår i en gryde

I weekenden skulle vi have nogle gode venner på besøg, og lysten finde på en noget rigtigt efterårsmad meldte sig, så jeg tog til slagteren og købte otte stykke kalveskank, skåret på den klassiske måde på tvær af benet, således at knogle efterlades i kødet. Osso betyder på italiensk knogle og Buco betyder hul, så Osso Buco er altså knoglens hul. Og det er jo præcis det der kendetegner den kalveskank der bruges, nemlig at koglen sidder i og at hullet i knoglen er fyldt med marv, som sørger for en fantastisk smag i retten når det simre væk under stegningen.

Kalveskanker, bone in

Kalveskanker, bone in

Denne portion er til 4.pers.

Der skal bruges følgende:

  • Kalveskank – 1 – 1,5 pr person
  • Bladselleri
  • 3 gulerødder
  • 2 løg
  • Tomatpure
  • Flåede tomater
  • Bredbladet persille
  • 2 økologiske citroner
  • 1/2 flaske hvidvin

Først duppes kødet helt tørt og vendes så i mel hvorefter det brunes af i gryden i rigelig smør.

Kalveskank stykkerne vender i mel

Kalveskank stykkerne vender i mel

Og brunes af i masser af smør

Og brunes af i masser af smør

Jeg brunede kalveskankerne en ad gangen fordi der skulle laves så mange at de ikke kunne brunes samtidig i gryden. Efter de var brunet så kom de hakkede løg i gryden og blev stegt for svag varme i fem minutter. Så kom skankerne retur i gryden og jeg hældte knap en halv flaske hvidvin i gryden. Og her ser man af og til nogen der men man skal bruge rødvin, men det er altså efter min mening ikke vejen frem, når man laver Ossobuco selvom det måske virker rigtigt. Jeg dobbelt tjekkede lige det med hvidvinen i det italienske svar på Frk. Jensens kogebog, nemlig Sølvskeen, og den er god nok – der skal bruges hvidvin!

Så kommes den snittede bladselleri samt gulerødderne i gryden sammen med en dåse flåede tomater og en tre-fire skefulde tomatpure. Det hele krydres godt med salt og peber. Nu skal man så sørge for at der er væske nok til at dække det hele i gryden, så der fyldes op med oksebouillon indtil alt er dækket. Så skrues der helt ned for varmen og det hele får lov at stå og simre et par timer.

Bladselleri og gulerødder samt bouillon kommer i gryden

Bladselleri og gulerødder samt bouillon kommer i gryden

Mens Ossobucoen får lov at stå at simre er det tid til at lave tilbehøret. Det originale Italienske tilbehør er givetvis en Risotto, men jeg synes nu bedre om at servere den med kartoffelmos, så det var det jeg lavede til. Udover mosen så skal en Ossobuco efter min mening serveres med Gremolata, der så bliver drysset over.

Til Gremolata hakkes bredbladet persille samt et par fed hvidløg og blandes med den revne skrald af citron. Jeg beklager det manglede foto af gremolataen men det glemte jeg i farten.

Klar til servering

Klar til servering

Vi nød det hele med et par gode flaske flaske rødvin fra Le Ragose, nærmere bestemt deres Amarone Della Valpolicella. Mere om den senere.

Le Ragose – Amarone della Valpolicella, 2004

Le Ragose, Amarone della Valpolicella 2004

Le Ragose, Amarone della Valpolicella 2004

Vinen er produceret på 60 % Corvina, 20 % Rondinella og 20 % lokale druer. Druerne høstes ultimo oktober og placeret i flade trækasser med 7 kg. druer i hver og tørres udendørs, men under tag, frem til Januar/Februar, som det altid er tilfældet med Amarone. Herefter blive de nu indtørrede druer blevet presset og gæret i omkring 20 dage. Så kommer de på ståltanke i 1 år og yderligere 4-5 år på store fade af slovensk eg. Dernæst tappes den på på flaske. Den gennemsnitlige produktion er 3000-3500 kasser.

Producenten Le Ragose, med det fulde navn, Azienda Agricola Le Ragose, ligger i byen Negrar nord for Verona, på det højeste punkt i Valpolicella, med markerne sydvest vendt og så højt beliggende at de ligger over den kendte tåge, Nebbia. Der er tale om en familie drevet vingård, som Arnold og Martha Galli overtog i 1969 efter den havde stået forladt i del år, hvorefter de genplantede terrasserne på stiklinger fra de originale planter. I dag er gården drift overtaget af de to sønner Paolo and Marco. Hele produktion er baseret på håndkraft og uden kunstvanding.

Vi åbnede denne flaske fra kælderen til en omgang Ossobuco. Farven var dyb rød og mørk med masser af duft af bær, svesker og lidt røg. I smagen var masser fyldige sorte bær, og bløde og velbalancerede tanniner. Super balance og harmoni og lang eftersmag. Allerede elegant og meget drikværdig, men kunne måske vinde ved yderligere lagring, så jeg tror vi lader resten af kassen få lidt længere kældertid og ser om det ikke gør den endnu bedre. Denne Le Ragose er online shoppet hos Carlo Merroli

Wine advocate / Antonio Galloni gav den 92 point og skrev følgende i 2009:

The 2004 Amarone della Valpolicella Classico is a pretty, understated wine with lovely inner perfume in its sweet roses, raspberries, spices and licorice. The tannins remain fine and silky throughout, conveying an impression of elegance. The wine offers outstanding length as well as balance. Though not a blockbuster, the 2004 Amarone impresses for its superb drinkability and balance. Ideally this traditionally made Amarone is best enjoyed if opened an hour or two prior to serving. Anticipated maturity: 2009-2016.

Klassisk italiensk Spaghetti Carbonara

Igår stod den på en af yndlingsretterne, nemlig en klassisk omgang spaghetti Carbonara. Carbonara bliver lavet i utal af varianter, men jeg er klart stor tilhænger af den helt simple og efter min mening mest oprindelige, som blot består af spaghetti, pancetta, æg, salt og peber. Man får ofte serveret andre varianter af denne ret og den variant man oftes støder på, er en hvor der indgår fløde. Fløde er jo altid godt, men efter min mening hører fløde ikke hjemme i en Carbonara. Og det er ikke ene om at mene. F.eks. skriver vores søde italienske online vinhandler Carlo Merolli i sit meget morsomme FAQ om hvorfor lageret er lukket for afhentning om lørdagen:

Spørgsmål: Hvorfor har du som regel lukket om lørdagen? Er du ortodoks jøde?

Svar: Det eneste jeg er ortodosk med er, at der ikke skal være fløde i carbonara’en.

 Min udgave denne aften blev dog lettere præget af de råvarer jeg ikke havde. Jeg endte med at lave Fettuccine Carbonara, da der ikke var frisk spaghetti i vores lokale supermarked. Og den blev med røget bacon i stedet for pancetta, da jeg heller ikke havde noget af det. Og med Grana Padano i stedet for parmasan / parmigiano da vi heller ikke havde det, men sådan er det jo at lave mad – det muliges kunst.

Opskrift på Fettuccine Carbonara

Bacon skæres i tern og steges. Osten rives fint – jeg bruger mit altid fantastisk microplane. Pasta koges – den jeg brugte skulle have 4 minutter. Så hældes vandet fra pasta. Jeg lader ikke pasta dampe helt af, da lidt fugtig pasta efter min smag gør carbonaraen lidt mere cremet. Så vendes den æg og den revne ost samt bacon, og gerne en smule af baconfedte, ned i pasta og det hele vendes rundt i gryden over svag varme. Det tager kun et øjeblik så er parmasanen smelte og så saltes den og får rigelig friskkværnet peber. Her laver jeg typisk yderligere en lille variation fra helt klassisk carbonara, da jeg synes lidt revet musatnød er prikken over i. Det hele vendes rundt et par gange mere og så er retten er klar til servering.

Jeg havde desuden bagt et af de fantastisk æltefri grydebrød af  Jim Lahey til, men det gik ikke helt som planlagt – mere om i et senere indlæg.

Dansk bacon og ikke pancetta skæres i tern

Dansk bacon og ikke pancetta skæres i tern

Rigelig grana og ikke parmasan rives

Rigelig grana og ikke parmasan rives

Fettuccine og ikke spaghetti samt lidt revet grana til at drysse på

Fettuccine og ikke spaghetti samt lidt revet grana til at drysse på

Bacon steges

Bacon steges

Revet ost og bacon vendes i pasta

Revet ost og bacon vendes i pasta

Så er der serveret

Så er der serveret

 

Sådan skal ens vinhandler være…

Det er oftest min mand der står for vin-indkøb hjemme hos os, og forleden havde han online shoppet nogle flasker til kælderen fra en leverandør, som jeg ikke tror vi har benyttet før. Men ikke noget nyt i det. Normalt dukker der bare en fragtmand op med en eller flere kasser, og det gjorde der også igår. Men til forskel fra normalt, så viste det sig at Bichel havde puttet lidt ekstra spændende sager i kasserne, nemlig en pakke Venere Nero fra Risi & Co / GliAironi.

Riso Venere Nero - italienske sorte ris fra Risi & Co

Riso Venere Nero - italienske sorte ris fra Risi & Co

Da jeg først åbnede kasserne, må jeg indrømme jeg ikke helt kunne gennemskue, hvad det var for en spændende ekstra pakke der lå dernede. Men efter at have nærlæst på pakken så kunne jeg se at der var tale om sorte ris. Der viste sig senere også at være indlagt et A4 ark, der beskrev varen og gav en opskrift til inspiration:

Koges under låg i letsaltet vand 45–50 min, restvand sigtes fra. Fin bare med lidt olie og flager af parmesan, lidt mere avanceret med gorgonzola og pærer. Det bedste ifølge producenten Michele Perinotti er: Koges og sigtes, afkøles. Tilberedes som Fried rice og krydres med fisk, skaldyr, kød og grøntsager gerne i kontrastfyldte farver. Hvid fisk og stegt rød peber/tomater giver flotte kontraster til den sorte ris. På samme måde kylling, karry og sort ris. Risen mister ikke strukturen ved at blive stegt. Holder sig 3–4 dage i køleskab.

Jeg glæder mig allerede til at tilberede de sorte ris – enten som det blev beskrevet ovenfor eller efter en anden spændende opskrift, og jeg vender selvfølgelig tilbage, når det er afprøvet.

 

Mad før George Michael koncert i Forum

Vi var så heldige at skulle til George Michael koncert lørdag, og besluttede os for at free-style mht. mad inden koncerten og blot hoppe ind på sted vi mødte på vejen. Vi sprang på cyklerne fra Valby og mod Forum. Vi var ikke i så god tid, som vi burde da Billetlugen havde gjort opmærksom på at man skulle være ved indgang kl. 19, for at være sikker på at nå ind i tide.

Alle cafeer vi stoppede ved på vejen, var totalt proppede og havde ingen ledige borde. Vi havde nok undervurderet det antal mennesker, der som os, havde besluttet at spise uden inden koncerten og måske havde være smartere end os og reserveret et bord.

Efter besøg på 3-4 cafeer uden held, var vi fremme i ved Forum, og endte så på Benvenuti Pizzeria på Åboulevarden 31, lige rundt om hjørnet fra Forum. Jeg havde aldrig hverken bemærket det før eller endsige spist der, og det er klart mest et takeaway sted, men de havde et enkelt bord, hvor vi slog os ned og fik bestilt vores mad. Mens vi ventede på vores mad, kunne vi nyde synet af italienske specialitet der lå på køl i disken – der var flere forskellige skønt udseende Picante pølser, olivenolier og andre godte. Der var også større mængder blad man kunne fordrive tiden med at læse i, mens man ventede på sin takeaway mad.

Lækre italienske Bierra Moretti til maden

Lækre italienske Bierra Moretti til maden

Vi endte på en sandwich med laks og en omgang lasagne og et par italiensk øl af mærket Birra Moretti. Maden smagte ganske dejligt og jeg kunne se på AOK i dag at der faktisk er flere der mener at Benvenuti Pizzeria fortjener at komme i betragting til “Byens Bedste Pizza” (sammen i øvrige med Magstræde 16 som jeg har skrevet om flere gange).

I skal heller ikke snydes for et par billede fra koncerten som var helt igennem fantastisk – han var troppet op med et fuldt symfoni-orkester og spillede stort set udelukkede covernumre. Fantastisk aften i selskab med en stjerne som stadigvæk er meget Spiselig, selvom han er kommet op i årene.

George Michael giver den gas på scenen i Forum

George Michael giver den gas på scenen i Forum

En stjerne er kommet til byen

En stjerne er kommet til byen

Pizzadej på surdej

Efter at have shoppet Gorm Wiswehs kogebog, med det meget enkle og sigende navn Pizza, havde det længe været planen, at lave den pizzadej, han anbefaler som den bedste.

Pizza kogebog af Gorm Wisweh fra Magstræde 16

Pizza kogebog af Gorm Wisweh fra Magstræde 16

Forskellen på den pizzadej jeg tidligere har lavet og denne, er blot at her skal der benyttes en surdej. Jeg har aldrig prøvet at bage med surdej , så nu var der en god grund til at komme i gang.

Surdej:
  • 1 dl vand
  • 5 g gær
  • anelse sukker
  • Tipo “00” mel til dejen er fast
Surdej efter to dage i køelskabet

Surdej efter to dage i køelskabet

Denne skal laves dagen før den egenlige pizzadej, men det passede ikke lige i min plan, så jeg lavede den 2 dage før, og stillede den i køleskabet i røreskål.
 Så det tid til at lave pizzadejen.
Pizzadej:
  • 1/4 liter koldt vand
  • 10 g gær
  • Surdejen fra ovenover. På størrelse med en lille knytnæve (ca. 1/4 af surdejen i mit tilfælde)
  • 1 tsk sukker
  • 300 g  Tipo “00” mel
  • 125 g Semolina mel
  • 1 tsk salt
  • 1 spsk olivenolie
Alt til pizzadej lavet på fordej /surdej

Alt til pizzadej lavet på fordej /surdej

Den egentlige dej blev lavet efter ovenstående opskrift. Hvor alt melet dog ikke hældes i fra starten, men lidt efter lidt. Så skal det hele æltes 15 min. på røremaskinen, og tilbage i køleskabet til dagen efter. Om formiddagen som der skulle laves pizza om aftenen, kom dejen ud, og blev delt i 5 stykker, der blev rullet til boller. Disse boller kom tilbage i køleskabet og fik lov at hæve igen, indtil et par timer før dejen skulle laves til pizzaer, således at dejkuglerne kunne nå at få stuetemperatur.
Herefter var det bare at lave tomatsovsen, rulle dejbollerne ud til bunde, og lynbage det hele på pizzasten i knaldvarm ovn. Fyldet blev parmaskinke og marscapone  på den ene halvdel og pancetta og mozzarella på den anden halvdel. Jeg havde taget turen til Supermarco for få ægte bøffel-mozzarella, Mozzarella di Bufala, og ikke den på komælk, mozzarella fior di latte, som de sælger i de fleste almindelige supermarkeder.
Mozzarella di Bufala

Mozzarella di Bufala

Blev det så en succes? Ja – pizzaerne endte med at smage fuldstændig fantastisk. Tynde og helt sprøde og meget, meget delikate. Desværre synes jeg overhovedet ikke, at jeg kunne smage forskel fra når jeg har lavet dem udelukkende som almindeligt gæret dej, og så til denne gang, hvor dejen var blevet lavet med fordej / surdej. Men igen – dejen er meget tynd, så det er jo ikke meget smag den bidrager med, når der først er fyld på. Så surdej er ikke afskrevet helt endnu – må prøve at lave nogle almindelige brød der startes med en surdej næste gang.
Italiensk mascapone ost

Italiensk mascarpone ost

Opdateret d. 13/1 2012: Se hele opskriften på tomatsauce.

Det Italienske supermarked Supermarco

Midt inden i ingenting i København SV ligger det Italiensk supermarked, Supermarco. Jeg har været fast gæst derude i mange år, og nyder virkelig at tage forbi og købe ind, hvis der skal laves italiensk. Specielt er slagerafdelingen helt utrolig lækker og svært velbesøgt. Kommer man forbi en fredag eller lørdag, så kan man roligt trække en nummer og gøre sig parat til kø i slagter- og osteafdelingen.

Masser af Italienske varer på hylden

Masser af Italienske varer på hylden

Jeg har forbi forleden for at købe lidt ind til endnu en omgang pizza jeg har besluttet mig for at prøve på nogle gæster i weekenden, så der skulle købes grov semolina mel, pancetta og mascarpone. Med i vognen røg også en kasse Peroni øl og et flasker Pellegrino, for at fuldende det Italiensk tema.

Ægte mozzarella af bøffelmælk og mascarpone

Ægte mozzarella af bøffelmælk og mascarpone

Supermarco har også en stor og pænt kompetent vinafdeling, der nemt kan diske op med et lidt godt, hvis man står og mangler.

Besøg det endelig selv og nyd smagen af lille Italien: Supermarco,  Fiskerihavnsgade 3, 2450 København SV.

Der er en del Pellegrino flasker der gerne vil retur til Italien

Der er en del Pellegrino flasker der gerne vil retur til Italien

Mother i kødbyen fylder 1 år

Pizzeriaet og trattoriaet Mother i Kødbyen fylder 1 år fredag d. 26/8-2011, og når det sker har de allerede serveret mere end 100.000 pizze fortæller de. Jeg har selv spist et par stykker af dem. Mit første besøg var en uge efter åbningen hvor vi ankom kl 19 og uden bordreservation, men alligevel fik bord til 3 efter mindre end 10 minutter. Sådan har det ikke været siden, for selvom Mother havde en charmerende ide om at der kun kan laves bordbestilling inden kl 20, og man herefter bare kan falde ind, så passer det ikke rigtigt for vores famile, og vi har spontant prøvet at falde ind et par gange, hvor vi alligevel var i Kødbyen, men uden held, så det holdt vi op med, og de næste gange vi var på besøg, havde vi booket et bord i forvejen.

Menukort fra pizzeriaet og trattoriaet Mother i Kødbyen i København

Menukort fra pizzeriaet og trattoriaet Mother i Kødbyen i København

Hvordan er Mother så? Jeg synes rigtig godt om både sted og mad. Stedet er afslappet og hverdagsagtigt, på den gode måde, og maden er det samme. Primært står kortet på surdejs baseret pizza lavet i brændefyret stenovn, men et par forretter og desserter som eneste undtagelser. Det er sted jeg vil fortsætte med at komme, men mest som et hyggeligt hverdags spisested.

Pizza Proscuitto som den ser ud på Mother

Pizza Proscuitto som den ser ud på Mother

Og godt smager de - ikke meget tilbage

Og godt smager de - ikke meget tilbage da vi ikke kunne mere

Du kan læse mere om mine forskellige pizza eventyr – både købt og gør-det-selv.

 

Undertegnede - mæt og tilfreds med en stor Italiensk øl

Undertegnede - mæt og tilfreds med en stor Italiensk øl

 

Italiensk marked på Thorvaldsens museum

I denne weekend bliver der for 10. gang afholdt Italiensk marked på pladsen foran Thorvaldsens museum, og det kunne jeg ikke stå for. Både en af vores yndlingsvinhandlere, Carlo Merolli, havde et par gode messe-tilbud, og så er det altid hyggeligt at gå rundt og shoppe lidt gode sager.

Italiensk marked foran Thorvaldsens museum

Italiensk marked foran Thorvaldsens museum

Vi fik både smagt og købt en par gode pølser hos en forhandler, jeg desværre allerede har glemt navnet på, spist de mest lækre pizzaer lavet af Gorm Wisweh fra Magstræde 16 -spiseri og enotek. Faktisk smagte de så godt, at jeg ikke kunne dy mig for også at shoppe Gorms pizza kogebog, som  blev solgt til særlig billig markedspris på 150 kr. Den glæder jeg mig allerede til at lave pizza fra, og dem skal i nok få at se her.

Pizza kogebog af Gorm Wisweh fra Magstræde 16

Pizza kogebog af Gorm Wisweh fra Magstræde 16

Gorm Wiswehs pizza med pancetta og mascarpone

Gorm Wiswehs pizza med pancetta og mascarpone

Brød fra Prinsessens Lækre Bag

Brød fra Prinsessens Lækre Bag

Skønne oste

Skønne oste