Verdens nemmeste æltefri brød kan sagtens gå galt… helt galt

Jeg har bagt Jim Laheys æltefri brød et utal af gange. Det bliver kaldt verdens både nemmeste og bedste brød, og er da også supernemt at lave og uden besværet med at ælte. Men forleden måtte jeg sande at der ikke er noget der er så nemt, at det ikke kan gå galt alligevel. Jeg havde som altid rørt dejen sammen aftenen før brødet skulle bruges. Jeg fulgte den opskrift jeg plejer og brugte en pakke tørgær, der efterhånden havde ligget i længe i køleskabet. Jeg brugte også en anden mel end jeg plejer, men dog bare en helt almindelige hvedemel. Dejen fik lov at stå på køkkenbordet under låg til dagen derpå, og da jeg dagen efter kiggede til den så den ud som den plejer.



Jeg satte min La Creuset støbejerngryde i ovnen, også som jeg plejer, og lod den stå for fuld varme i 20-30 minutter så jeg var sikker på den var gennemvarm. Så var jeg klar til at hælde dejen i gryden. Her plejer jeg at drysse en smule mel ud i bunden af den varme gryde for at den skal slippe nemt, men som jeg husker det, har jeg før glemt det og det gjorde jeg også denne gang. Hældte dej i brandvarme gryde – den var måske lidt mere tynd end de andre gange jeg har lavet brødet, men ikke alarmerede. Efter 25 minutter tog jeg låget af gryden i ovnen og satte timeren til yderligere 15 minutter. Så kom gryden ud af ovnen og over på en varmebrik på køkkenbordet.

Så vendte jeg gryden, men brødet ville ikke ud. Stillede den igen og skar rundt i kanten så jeg var sikker på den ville slippe. Vendte gryden igen, men brødet ville stadigvæk ikke ud. Hmmm. Frem med en palette og forsøge at løsne brødet i bunden. Mit ellers så fine brød begyndte allerede at se lidt medtaget ud, men ville stadigvæk ikke slippe støbejernet. Så måtte jeg skære det over på midten og se om paletten så kunne løsne det. Det kunne den ikke. Jeg endte med totalt at splitte brødet ad for at få det ud, og ikke nok med det så var det hverken luftigt og lækkert, men snare klægt og fugtigt og ikke helt hævet nok. Ren fiasko… men sådan er det jo af og til. Og jeg fatter faktisk stadigvæk ikke helt hvad der gik galt, for jeg tror ikke kun det var mit manglede mel i bunden. Måske tørgæren, måske melet, måske lidt for fugtig dej – jeg ved det ikke.

Moralen må her være at selv verdens nemmeste brød kan gå galt 🙂 Men det går nok bedre næste gang jeg laver det for det er jeg slet ikke færdig med. Se flere af mine mad-fiaskoer her 🙂

Billede af min fiasko med det ælte-fri brød

Billede af min fiasko med det ælte-fri brød

Vi spiste det nu alligevel

Vi spiste det nu alligevel

 

 

H.W.Larsen – køkkenudstyr i kødbyen

Jeg var her til morgen forbi Kødbyen og H.W.Larsen. Hvis du ikke kender H.W.Larsen, så er det en forretning der primært er målrettet professionnelle kokke og køkkenejere, men man kan sagtens nyde godt af udvalget som privat. Den minder meget om forretningen Kunst og Køkkentøj, som jeg tidligere har omtalt i varme toner her på bloggen i mit indlæg om Microplane rivejern (som H.W.Larsen også forhandler). Denne gang var det dog ikke rivejern jeg var ude efter.

Det jeg var på udkig efter var en ny bagemåtte, af dem man kan genbruge i stedet for at benytte bagepapir. Den særlig type jeg gerne vil ha, er en jeg har set flere gange – lavet i noget flettet materiale. Og de havde den sørme – desværre for mig viste det sig, da jeg fik set nærmere på den, at den også er belagt med noget silikone-ligende materiale, som jeg ikke var helt pjattet med. Well – jagten fortsætter eller også ender det med at jeg køber den, hvis jeg ikke får fundet den anden. Nogle af jer der har gode erfaring med genbrugs-bagemåtter og kan anbefale en god en?

Jeg sluttede mit besøg hos H.W.Larsen, med at være helt stolt over mig selv og det faktum at jeg forlod forretningen uden at have købt noget, i modsætning til sidste gang jeg var på på besøg om kom hjem med en Staub Mini Cocotte. Selvom jeg ikke fandt min bagemåtte skal i ikke snydes for et par stemingsbilleder:

En kig ned af en af de mange reolgange - heaven for køkken lovers

En kig ned af en af de mange reolgange - heaven for køkken lovers

Alt hvad man kan tænke sig og lidt til - her lidt til

Alt hvad man kan tænke sig og lidt til - her lidt til

La Creuset reolen

La Creuset reolen

 



 

Vinglas – store armbevægelser koster

Jeg elsker at drikke et godt glas vin til noget god mad og/eller i godt selskab. Og der var efterhånden gået lidt meget godt selskab og store armbevægelser i vores vinglas og der var derfor røget en del hen over tid. Problemet var bare at jeg faktisk ikke rigtigt kunne huske hvilke glas, det var vi allerede havde. Jeg vidste det var Spiegelau, men heller ikke meget mere. Og hvornår er det lige man får taget sig sammen til at tage et vinglas i hånden, tage ind i en butik og bede en ekspedient til at hjælpe en med at finde ud af hvilken type glas man har.

Jeg fik endelig taget mig sammen til at besøge butik med vinglas i hånden, så nu ved jeg at vores rødvinsglas hedder Spiegelau Soiree Goblet, og der er igen fyldt op i køkkenet, så vi ikke behøver at tage hvidvinsglas i brug når vi er flere end 5.

Indlægget får dog også lige et fiasko-tag, fordi jeg baldrede det første af de 12 nye, da jeg lagde dem i varmt vand for at vaske dem – flot Tina!

2 kasser friske rødvinsglas fra Spiegelau

2 kasser friske rødvinsglas fra Spiegelau

Pizzadej på surdej

Efter at have shoppet Gorm Wiswehs kogebog, med det meget enkle og sigende navn Pizza, havde det længe været planen, at lave den pizzadej, han anbefaler som den bedste.

Pizza kogebog af Gorm Wisweh fra Magstræde 16

Pizza kogebog af Gorm Wisweh fra Magstræde 16

Forskellen på den pizzadej jeg tidligere har lavet og denne, er blot at her skal der benyttes en surdej. Jeg har aldrig prøvet at bage med surdej , så nu var der en god grund til at komme i gang.

Surdej:
  • 1 dl vand
  • 5 g gær
  • anelse sukker
  • Tipo “00” mel til dejen er fast
Surdej efter to dage i køelskabet

Surdej efter to dage i køelskabet

Denne skal laves dagen før den egenlige pizzadej, men det passede ikke lige i min plan, så jeg lavede den 2 dage før, og stillede den i køleskabet i røreskål.
 Så det tid til at lave pizzadejen.
Pizzadej:
  • 1/4 liter koldt vand
  • 10 g gær
  • Surdejen fra ovenover. På størrelse med en lille knytnæve (ca. 1/4 af surdejen i mit tilfælde)
  • 1 tsk sukker
  • 300 g  Tipo “00” mel
  • 125 g Semolina mel
  • 1 tsk salt
  • 1 spsk olivenolie
Alt til pizzadej lavet på fordej /surdej

Alt til pizzadej lavet på fordej /surdej

Den egentlige dej blev lavet efter ovenstående opskrift. Hvor alt melet dog ikke hældes i fra starten, men lidt efter lidt. Så skal det hele æltes 15 min. på røremaskinen, og tilbage i køleskabet til dagen efter. Om formiddagen som der skulle laves pizza om aftenen, kom dejen ud, og blev delt i 5 stykker, der blev rullet til boller. Disse boller kom tilbage i køleskabet og fik lov at hæve igen, indtil et par timer før dejen skulle laves til pizzaer, således at dejkuglerne kunne nå at få stuetemperatur.
Herefter var det bare at lave tomatsovsen, rulle dejbollerne ud til bunde, og lynbage det hele på pizzasten i knaldvarm ovn. Fyldet blev parmaskinke og marscapone  på den ene halvdel og pancetta og mozzarella på den anden halvdel. Jeg havde taget turen til Supermarco for få ægte bøffel-mozzarella, Mozzarella di Bufala, og ikke den på komælk, mozzarella fior di latte, som de sælger i de fleste almindelige supermarkeder.
Mozzarella di Bufala

Mozzarella di Bufala

Blev det så en succes? Ja – pizzaerne endte med at smage fuldstændig fantastisk. Tynde og helt sprøde og meget, meget delikate. Desværre synes jeg overhovedet ikke, at jeg kunne smage forskel fra når jeg har lavet dem udelukkende som almindeligt gæret dej, og så til denne gang, hvor dejen var blevet lavet med fordej / surdej. Men igen – dejen er meget tynd, så det er jo ikke meget smag den bidrager med, når der først er fyld på. Så surdej er ikke afskrevet helt endnu – må prøve at lave nogle almindelige brød der startes med en surdej næste gang.
Italiensk mascapone ost

Italiensk mascarpone ost

Opdateret d. 13/1 2012: Se hele opskriften på tomatsauce.

Projekt chilidyrkning

Nyhøstede og skyllede Jalapeños

Nyhøstede og skyllede Jalapeños

Jeg er den glade ejer af et drivhus (på første sæson) og udover en masse blomster og krydderurter, så har vi også sået og dyrket en masse forskellige chilier. De første chilier vi plantede i det tidlige forår, var klar til at blive høstet forleden. Der er tale om to sorter, Early jalapeños og Jalapeños. Som navnet antyder skulle Early Jalapeños være en variation af sorten, som modnede lidt før den almindelig Jalapeños, men jeg oplevede ingen forskel i tidspunktet de modnede på. Min plan med høsten af chili, var at sylte dem, så vi vinteren over havde Jalapeños af egen avl, når der skulle laves mexi-mad, men denne plan er desværre afblæst med første høst, da disse slet ikke har nogen styrke. Faktisk så smager de af mindre end grønne peber og det var ligesom ikke tanken.

Masser af chilier efter den indledende spiring

Masser af chilier efter den indledende spiring

Jeg krydser fingre for at de næste sorter, der bliver modne kan råde bod på denne chilidyrknings fadæse og må desuden til at lede efter nogle bedre og stærkere frøsorter, for jeg har svært ved at se, at det kan være dyrkningen, der har så meget indflydelse på endelige styrke.

Fin chili-parade i drivhuset fra den tidlig sommer

Fin chili-parade i drivhuset fra den tidlig sommer

Høstklare Jalapeño - desværre uden styrke viste det sig

Høstklare Jalapeño - desværre uden styrke viste det sig

Høstklare Jalapeño - desværre uden styrke viste det sig

Høstklare Jalapeño - desværre uden styrke viste det sig