Fastelavnsboller

Fastelavnsboller med glasur

Fastelavnsboller med glasur

Boller op og boller ned, boller i min mave…

Fastelavnsboller hører årstiden til og min favorit er dem hvor der er creme i, så her er et bud på hvordan de kan laves.

Til en dej til ca 16 boller skal du bruge:

  • 250 gram smør
  • 2 dl sødmælk
  • 70 gær
  • 550 gram hvedemel
  • 1 æg
  • 2 tsk salt
  • 2 spsk sukker
Ingredienser

Ingredienser

 

Lun mælk og smør, og rør gæren ud i. Tilsæt resten af ingredienserne og ælt dejen godt igennem. Stil derefter dejen til hævning et lunt sted i ca. 40 minutter.
Efter hævning del dejen i 2 portioner og rul hver portion ud så den er ca. 1 tyk.
På den ene af portionerne laves der udstik med et glas og der lægges en skefuld creme på udstikkene, hvorefter den anden udrulledet portion lægges henover, og bollerne trykkes ud gennem de 2 lag dej og lægges på en plade.
Bollerne skal efterhæve i ca. 30 min. Og kommes derefter i ovnen på 200° i 10-15 min.
Når de er afkølet dekoreres de med glasur eller andet pynt.
Creme:
  • 2 dl sødmælk
  • 2 æggeblommer
  • 2 spsk sukker
  • 1 spsk majsstivelse ( maizena)
  • 1 tsk vaniljesukker
Mælk, æggeblommer, sukker og Maizena majsstivelse piskes sammen i en gryde og varmes op til kogepunket under stadig omrøring. Cremen tages af varmen og vaniljesukker røres i.

 

Dejen til hævning

Dejen til hævning

Creme til bollerne

Creme til bollerne

 



Udstikning af bollerne

Udstikning af bollerne