Brunchdrink med vanilje

IMG_3022-resized Denne Brunchdrink er meget forfriskende og fyldt med gode vitaminer. Den er meget nem at gå til og kan serveres  med  alkohol, så den bliver til en velkomst drink. Jeg har lavet den i en juicepresser (min nye bedste ven) men den kan sagtens laves uden. Til 2 små glas skal der bruges:

  • 2 jordbær
  • 2-3 appelsiner
  • kornene fra ¼ vaniljestang
  • isterninger
  • evt. 1 cl vodka

Alt saft presses ud af appelsinerne og jordbærerne og røres godt sammen med vaniljekornene. Derefter hældes evt. vodka og is i.

Brunchdrink med jordbær og appelsin og vanilje

Brunchdrink med jordbær og appelsin og vanilje

Æggemuffin til brunch bordet

"æggemuffin"

“æggemuffin”

Denne opskrift har jeg tyvstjålet fra min søster, der ved hvordan tilbehøret til en brunch skal være. Den har ikke noget navn så jeg har kaldt det en æggemuffin, da den bliver lavet i muffinforme.

Man lægger 2 stykker parmaskinke i bunden af en muffinform, oven på parmaskinken skal der lægges finthakket tomat og derefter skal ægget slås ud i formen. Drys derefter med salt og peber. Den lille æggemuffin skal have ca. 15min. på 200° i en forvarmet ovn på varmluft. Den smager fantastisk og er supernem at lave.