Verdens nemmeste brød – Jim Lahey No-Knead

Et brød der ikke skal æltes? Det lød mystisk da jeg for flere år siden læste om det første gang, men den var god nok. Jim Lahey fra the Sullivan Street Bakery påstod i en artikel at han havde fundet på et fantastisk brød, som ikke krævede noget særligt ælte arbejde for at blive fantastisk og det er jo noget modsat mit normale brød mantra som er at man aldrig kan ælte sin dej nok. Jeg har siden hen lavet brødet mange gange i alle mulige forskellige afarter og jeg må sige jeg er solgt. Det smager fantastisk og får den mest utroligt lækre skorpe og er uendelig nemt at lave. Her kommer opskriften på min version

  • 6 dl mel
  • 1/2 tsk tørgær
  • 2 tsk salt
  • 1 tsk sukker
  • 4 dl vand
  • En meget varm ovn og en støbejernsgryde med låg der gå i ovnen.
Jim Lahay ingen-æltning brød - Ingredienser klar

Jim Lahay ingen-æltning brød - Ingredienser klar

Hæld alle de tørre Ingredienser i en skål og bland dem sammen med en ske. Tilføj vandet. Lidt afhængig af meltypen skal der nogen gange lidt ekstra eller lidt mindre vand i, men konsistensen skal ende med at være på den våde side og altså ikke helt så samlet som man normalt laver en dej. Jeg har prøvet med mange forskellige slags mel, og det resultatet bliver fantastisk uanset hvad mel der bruges, men jeg synes det bliver allerbedst når jeg bruger en blanding af Durum mel og italiensk Tipo 00 mel.

Til hævning på køkkenbord dækket med fugtigt viskestykke

Til hævning på køkkenbord dækket med fugtigt viskestykke

Når dejen er rørt nok sammen med en ske til at det hele virker nogenlunde vådt, så dækkes skålen med et viskestykke og får lov at stå på køkkenbordet et sted i mindste 10 timer – gerne endnu længere. Jeg laver typisk dejen om morgen når jeg skal bruge det om aftenen, eller endnu bedre aftenen før. Tre timer før brød skal bruges starter næste fase. Dejen tømmes ud på et meldækket bord og foldes et par gange eller tre og lægges tilbage i skålen med folderne nedad.

Klar til 2. hævning

Klar til 2. hævning

Så får brødet lov at stå i skålen og hæve endnu en time eller to. Når den er ved at være igennem 2. hævning så tænder oven på fuld kraft – i min ovn er det 275 grader. Jeg stiller her min støbejerns La Creuset ind med låg så den kan blive helt gennemvarm. Det tager sin tid for gryden at blive helt gennemvarm. Når oven og gryden er blevet helt varm så tages gryden ud og dejen hældes i. Drys gerne lidt mel henover dejen i gryden for udseende skyld.

Dejen kommer i den brandvarme støbejernsgryde

Dejen kommer i den brandvarme støbejernsgryde

På med låget og tilbage i oven. Her får det så lov at stå 25 minutter hvorefter jeg tager låget af og skruer ned for temperaturen til 235˚. Så skal brødet have ydereligere 15-20 minutter til det ser lækkert ud og skorpen er blevet hård og lækker.

Færdigt brød

Færdigt brød

Så er det bare at tage det ud af gryden og stille det til afkøling i omkring 30 minutter som virker som alt for lang tid når man har lyst til en prøve smagning. Vupti – så har du det perfekt brød som både kan spise til mad og helt solo med smør.



Opdateret 14/8-2011: Se og mit forsøg med samme Lahey dej, men i kuvertvariant



Om Tina

Jeg er vild med alt spiseligt - og også med at lave det. Elsker at rumstere i køkkenet. Og elsker at servere resultatet den for dem jeg holder af. Og synes bestemt at maden smager bedre hvis den bliver serveret på et flot og veldækket bord.

Comments

  1. Anders Fischer says:

    Dette er en del bedre forklaret end mange andre steder. Det er absolut den bedste opskrift på æltefrit brød jeg har fundet!

Trackbacks

  1. […] har tidligere her på Spiselig.dk skrevet om det der måske er verdens nemmest brød på opskrift fra Jim Lahey, Sullivan Street Bakery i SOHO New York. Jeg har lavet det flere gange […]

  2. […] havde desuden bagt et af de fantastisk æltefri grydebrød af  Jim Lahey til, men det gik ikke helt som planlagt – mere om i et senere indlæg. Dansk bacon og ikke […]

  3. […] har bagt Jim Laheys æltefri brød et utal af gange. Det bliver kaldt verdens både nemmeste og bedste brød, og er da også supernemt […]

Skriv endelig noget

*