Magnum fylder 25 år

Magnum-isen fylder 25 år, og det bliver fejret med en pop-up store i Companys på Strøget i København. Konceptet er at man designer selv sig favorit magnum for 30 kr. Så den bliver lige som man bedst kan lide den. Eventen løber frem til den 11 juni 2014.



Pop-up Magnum store

Pop-up Magnum store

Valg af overtrækschokolade

Valg af overtrækschokolade

Der arbejdes på højtryk

Der arbejdes på højtryk

Sådan gør du...

Sådan gør du…

IMG_3496-resized

Dekoration til isen

Dekoration til isen

Den færdige is

Den færdige is

Dannebrog is

Dannebrog is

Guld is

Guld is

 

Copenhagen Street food på Papirøen

Copenhagen streetfood der er åbnet på Papirøen, Trangravsvej 14 på Amager er absolut et besøg værd hvis aftenen skal være lidt uhøjtidelig. (Man kan endda sejle derud med havnebussen 993) Jeg var der til deres åbning, og stemningen var helt i top hvilket selvfølgelig kan skyldes de gratis øl…Men nej det tror jeg ikke, for de havde formået at gøre denne gamle store skibs hal rigtig hyggelig med små boder i campingvogne, blomsterudsmykket containere, pølsevogne og andre sjove madsteder samt dj´s og livebands. Samtidig var der masser af borde til at sidde ved så man ikke skulle stå og flagre med sin mad uden at kunne få et bord, hvilket jeg ofte synes kan være et problem andre steder. Der bliver serveret alt muligt lækkert, lige fra fish and chips til gourmet hotdogs, så der er noget for en hver smag. Da det ligger helt ude til kajen med en fantastisk udsigt, er der vist ingen tvivl om at der skal nydes en kold øl i en af deres liggestole et par gange i løbet af sommeren, og så kan jeg kun anbefale at snuppe en pulled pork sandwich med hjemmelavet pommes frites til.

Cykelantallet viser tydeligt hvor mange der er på besøg

Cykelantallet viser tydeligt hvor mange der er på besøg

Pulled pork sandwich med pommes

Pulled pork sandwich med pommes

IMG_4696-resized



Man bliver virkelig lækkersulten.

Man bliver virkelig lækkersulten.

Der fabrikeres

Der fabrikeres

 

Gratis kokusvand mod tømmermænd

Gratis kokosvand mod tømmermænd

Fin containerudsmykning

Fin containerudsmykning

God stemning

God stemning

Åbningstider
Onsdag & torsdag: 10.00-24.00
Fredag & lørdag: 10.00-24.00/02.00
Søndag: 10.00- 22.00

Dinner Surfer

Svamperisotto med ramsløgspesto

Svamperisotto med ramsløgspesto

Jeg er faldet over et nyt koncept, der i min verden er en super idé. Kort fortalt går www.dinnersurfer.com ud på at private sælger deres mad til en meget fornuftig pris on-line på denne hjemmeside, og så kan man købe god og hjemmelavet mad i sit nærmiljø, hente og afregne med kokken på adressen. Det er da en fantastisk idé, for hvem kender ikke, når man bare ikke orker at lave mad hvis man har stresset rundt på arbejdet. Og så alligevel få noget god hjemmelavet mad istedet for at suse til pizza-manden eller grillen.

Ideen er også perfekt hvis man er single og ikke altid synes det er så fedt at lave mad til en enkel person, så er det da oplagt at shoppe her. Eller hvis man som jeg elsker medisterpølse, og resten af familien hader det, så kan jeg få opfyldt min guilty pleasure uden at familien skal blandes ind i det. Og så måske samtidig prøve noget nyt.

Eller det omvendte! At man er vild med at lave mad, men ikke nogle til at spise det, så hvorfor ikke gøre en forretning ud af det og undgå alt det madspild som oftest ender i skraldespanden.

Med hensyn til kvalitet og hygiejnen, så taler billederne for sig selv, og jeg er sikker på at de kokke der melder sig på dinnersurfer er helt obs på begge dele. Det handler i høj grad også for mig om at have tillid til at det er i orden, for det har man jo også når man tager den lettere snusket shawamabar på Vesterbro.

Alle billederne i denne artikel er venligst lånt fra Dinner surfer, og viser et lille udsnit af, hvad man kan blive forkælet med. Kan kun anbefale at holde øje med siden, og selvfølgelig selv prøve det af.

 

Marokkansk harira

Marokkansk harira

dinnersurfer-resized-1024x576

Cupcakes

dinnersurfer-4

Thailandsk Grøn Karry med Kylling

Skal, skal ikke juicepresser…

I længere tid har jeg gået og overvejet en juicepresser, for sådan en har jeg altid gerne ville have, men samtidig syntes det var fråds. Og der er blevet vejet for og imod. Har jeg mere plads i køkkenet? Kommer jeg til at bruge den nok? Gider jeg at gøre den ren hver gang og er det ikke bare en besværlig måde at få juice på? Men den ville ikke forsvinde ud af mit hoved, og jeg overgav mig og invisterede i en, efter at have undersøgt marked godt og grundigt.

Her er han så min nye bedste ven.

IMG_3004-resized

Jeg har kun haft den i 2 uger, og har allerede haft stor glæde af den. Alt er blevet prøvet presset, noget smager dog bedre end andet, men yes det holder at kunne presse sin egen juice om morgenen, og så er det tilmed sundt. Den er så super nem at gøre ren, at man godt gider bare lave et enkelt glas. Hvilket gør, at man også få brugt alle de frugter, man eller tit bare smider ud, fordi de ser lidt kedelige ud

Det blev denne model philips HR1869, da den havde vundet flere tests og ikke mindst, at den ikke er så stor og selvfølgelig fordi at alle dele kan komme i opvaskemaskinen. Den kostede 1000 kr. og for mig er den alle pengene værd.

Første juicetest med appelsin

Første juicetest med appelsin

Så skal der eksperimenteres!

Så skal der eksperimenteres!

 

Brunchdrink med vanilje

IMG_3022-resized Denne Brunchdrink er meget forfriskende og fyldt med gode vitaminer. Den er meget nem at gå til og kan serveres  med  alkohol, så den bliver til en velkomst drink. Jeg har lavet den i en juicepresser (min nye bedste ven) men den kan sagtens laves uden. Til 2 små glas skal der bruges:

  • 2 jordbær
  • 2-3 appelsiner
  • kornene fra ¼ vaniljestang
  • isterninger
  • evt. 1 cl vodka

Alt saft presses ud af appelsinerne og jordbærerne og røres godt sammen med vaniljekornene. Derefter hældes evt. vodka og is i.

Brunchdrink med jordbær og appelsin og vanilje

Brunchdrink med jordbær og appelsin og vanilje

Kaffekapsler fra Real Coffee

De forskellige kaffevarianter

De forskellige kaffevarianter

Real Coffee er en web butik der leverer et godt alternativ til Nespresso´s kaffekapsler, og firmaets hensigt er at levere kaffe der henvender specielt til det danske marked, som generelt fortrækker en smag der er lidt blødere, og lidt rundere end kaffesmagen er i de sydeuropæiske lande. Kapslerne bliver lavet i Holland, og kaffen bliver indkøbt rundt om i verden og specieldesignet til kapsler, som er en større proces.

Der findes 4 varianter, Lungo Milano og Firenze samt Espresso Verona og Napoli.  Se www.realcoffee.dk . Jeg har prøvet alle 4 varianter, og de har alle tilfælles en meget behagelig, rund smag når man drikker dem, dog foretrækker jeg Lungo Milano og Firenze og helst med mælk og karamelsirup. Men er man ikke til “tøsekaffe” er Espresso Verona og Napoli også rigtige gode hvor man får den gode kaffesmag, og ikke en bitter omgang hvor hele munden snerper sig sammen.

Med hensyn til kapslerne er de lavet af nedbrydeligt materiale, de er dog lidt grovere end kapsler fra Nespresso, som jeg plejer at bruge. At de er grovere, har ikke været et problem, når jeg har brugt dem i min Nespresso-maskine med hensyn til at få kaffen ud af kapslerne. Men dog har jeg oplevet et par gange at kapslerne ikke kommer ud i opsamlingsbakken, men bliver siddende i indføringshullet. Det er selvfølgelig ikke et problem, da de nemt lige kan skubbes ned i opsamlingsbakken, men skulle man finde en lille ting at udsætte på dem, vil det nok være det.

Alt i alt har det været god oplevelse at prøve dette alternativ til Nespresso og jeg kan absolut anbefale disse kapsler og selve bestillingen på web-shoppen gik utroligt nemt, og jeg havde kaffen dagen efter jeg bestilte, og så er må man jo heller ikke glemme at prisen, som klart ligger under Nespressos.

En god kop kaffe fra Real Coffee

En god kop kaffe fra Real Coffee

Pecan tærte

Pecan tærte til ca.8 personer Denne pecan tærte er bagt i en form ca. 20 cm og bagt med majssirup, så den får den autentiske smag af pecanpie. Lav tærtedejen og hæld fyldet i, og bag den ved 170° i 40-45 min, til den er karameliseret og dejlig brungylden.

Klar til at komme i ovnen

Klar til at komme i ovnen

Tærtedej :

  •  250 gram hvedemel
  • ½ tsk salt
  • 100 gram usaltet smør
  • ca. 3 tsk vand

Rør mel, salt og smør sammen for lavt hastighed i en røremaskine. Tilsæt 1 tsk vand og bland godt. Tilsæt endnu en 1 tsk vand og rør til dejen er jævn og glat. Tilsæt endnu en tsk vand hvis dejen er en anelse tør. Dejen samles ved højere hastighed i røremaskinen. Pak dejen ind i husholdningsfilm og lad den hvile i en time (stuetemperatur). Drys derefter lidt mel på køkkenbordet og udrul dejen med en kagerulle. Beklæd den forsmurte form med dejen, og skær kanterne rene med en skrap kniv. Hæld fyldet i og bag i ca.40-45 min. på 170º til tærten er brungylden.

Fyld:

  • 200 gram sukker
  • 2½ dl mørk majssirup
  • 1½ tsk salt
  • 3 æg
  • 50 gram smør i tern
  • ¼ tsk vaniljeekstrakt
  • 100 gram pecannødder samt ekstra halve til pynt

Kom sukker, majssirup og salt i en stor gryde over middel varme. Bring det i kog og tag det af varmen og lad det køle lidt af. Pisk æggene kort sammen i en anden skål med piskeris, så det kun lige bliver blandet. Hæld langsomt den lune sirup( ikke varm)i æggene under hård piskning, så æggene ikke størkner. Kom smør og vanilje i skålen,og rør til smørret er smeltet og fordelt. Kom de hakkede pecannødder på dejbunden og hæld fyldet ud over. Læg de halve nødder ovenpå fyldet langs kanten.

Dejen pakket ind i husholdningsfilm

Dejen pakket ind i husholdningsfilm

God vanilje til fyldet

God vanilje til fyldet

Fyld til tærten

Fyld til tærten

Dej beklædt med hakkede pecannødder

Dej beklædt med hakkede pecannødder

 

 

 

 

Æbleflæsk

Her er opskriften på en dejlig æblekompot til din flæsk eller bacon.

Æblerne skrælles og kernehuset tages ud, og derefter skæres de i ringe eller skiver. De lægges i en bradepande eller anden ovnfast fad med en anelse vand ( ikke så meget at det dækker bunden)

Herefter drysses de med sukker og fedtet fra bacon eller flæsk hældes over. Så er det en tur i ovnen på 175° varmluft i ca. 30-45 minutter, alt efter hvor moset man vil have dem.

Æblerne skrælles og kernehuset tages ud samtidigt med denne lille opfindelse

Æblerne skrælles og kernehuset tages ud samtidigt med denne lille opfindelse.

IMG_2857-resized

Æbler skåret i ringe

Æblerne er klar til ovnen efter de er drysset med sukker og hældt over med fedtet fra bacon

Æblerne er klar til ovnen efter de er drysset med sukker og hældt over med fedtet fra bacon

Den færdige æblekompot til bacon eller flæsk

Den færdige æblekompot til bacon eller flæsk

 

 

 

Æggemuffin til brunch bordet

"æggemuffin"

“æggemuffin”

Denne opskrift har jeg tyvstjålet fra min søster, der ved hvordan tilbehøret til en brunch skal være. Den har ikke noget navn så jeg har kaldt det en æggemuffin, da den bliver lavet i muffinforme.

Man lægger 2 stykker parmaskinke i bunden af en muffinform, oven på parmaskinken skal der lægges finthakket tomat og derefter skal ægget slås ud i formen. Drys derefter med salt og peber. Den lille æggemuffin skal have ca. 15min. på 200° i en forvarmet ovn på varmluft. Den smager fantastisk og er supernem at lave.

 

Hjemmelavet æbleskiver

Der er mange der synes at æbleskiver udelukkende er en julespise, og at de derfor altid skal serveres med Glögg. Sådan har jeg det ikke – jeg synes æbleskiver kan være et pragfuldt tilbehør til en kop kaffen en dag, hvor man har lyst til lidt selvforkælelse. Til gengæld hører jeg til en af dem der aldrig kunne drømme om at købe en pose med frosne æbleskiver fordi det smager bare ikke lige så godt og svært er det altså ikke at lave dem. Her er opskriften på dem jeg lavede forleden:

  • 4 dl kærnemælk
  • 3 æg
  • 250 g mel
  • 1/2 tsk natron
  • 1 spsk sukker
  • lidt salt
  • korn fra en halv vaniljestang (Smagbar)

DSC06079-resized-575x382

Del æggene. Kærnemælk og æggeblommer kom i røreskål, og blev pisket med min Bamix. Så kom natron, sukker, salt og vanilje i og dejen blev pisket/blendet til den var helt jævn. Så blev hviderne pisket stive og vendt i dejen. Og så er det bare at stege æbleskiverne færdig i en æbleskivepande med lidt smør i hullerne hver gang. Jeg er heldig nok til at have en gammel Le Creuset æbleskive pande i støbejern og selvom det er nok er overkill, hvis man kun laver til jul, så kan jeg eller kun anbefale den, hvis du skal ud og købe.

Så er der snart lune æbleskiver og det ikke engang jul!

Så er der snart lune æbleskiver og det ikke engang jul!

Så er det bare at servere med syltetøj og flormelis. Og husk – det er ikke så vigtigt de bliver perfekte i faconen. Når de er hjemmelavede så gør det ikke noget, at man ikke kun kan smage det, men også kan se det 🙂

DSC06085-resized-575x382

Mangosalat

Mangosalat

Mangosalat

Mangosalaten er rigtig dejlig som tilbehør til kødretter, da den både har den lidt sødlige smag fra mangoen og vaniljen, samt den lidt sure fra citronsaften.

Denne lette mangosalat bliver lavet af mango skåret i tern, en lille smule olie, kornene fra en stang vanilje og en anelse citronsaft.

Man kan også supplere med pinjekerner.

Julebag: Vaniljekranse

Dejlige nybagte vaniljekranse

Dejlige nybagte vaniljekranse

  • 300 g sukker
  • 1 vanillestang (købe-vanillesukker er strengt forbudt!)
  • 300 g smør
  • 400 g mel
  • 1 æg
  • (evt. 50 g finthakkede mandler eller mandel mel for at få lidt sprødhed og smag af marcipan)

Skrab forsigtigt kornene ud af vanillestangen og rør kornene godt ud med 2 spsk. sukker.

Tilsæt lidt mere sukker og rør kornene jævnt ud. Bliv ved, til du har hældt alt sukkeret i (på den måde undgår du, at kornene klumper sig sammen i dejen).

Smuldr mel og koldt smør, så det har konsistens som revet parmesan (brug evt. en foodprocessor).

Rør/ælt alle ingredienser sammen til en homogen dej uden at ælte for meget.

Kom bagepapir på en bageplade.

Kør dejen igennem kød hakkerens stjerneform eller igennem en sprøjtepose med stjernetyl.

Form små vanillekranse på bagepapiret.

Bag vanillekransene ved 190 C, indtil de er lysebrune (ca. 10 min).

Tips til madlavningen i julen

Hør lige her!

Hør lige her!

 

Jeg får engang imellem nogle tips af venner og bekendte på hvordan man kan forbedre eller opdatere sine retter her til jul, så nogle af dem vil jeg lige skrive her, så I også kan få glæde af dem. Og skulle der være nogle, der har flere tips, så skriv endelig…

Tips til æbleskiver.

Kom lidt øl eller appelsinsaft i æbleskivedejen, så bliver æbleskiverne lette og luftige. Se opskrift på æbleskiver

Tips til brun-kartofler.

Hæld kold vand overkartoflerne så snart de har kogt færdig, så er de meget nemmere at pille.

Lad sukkeret smelte stille på panden uden at røre i det. Når sukkeret er smeltet tilsættes de kogte pillede små kartofler sammen med lidt smør.

Rør forsigtigt rundt i kartoflerne eller ryst panden ofte. Brug ca. 1 dl sukker til 1 kg kartofler og ca. 30 gram smør

Tips til sprød svær på flæskestegen.

Gnid godt med salt ovenpå og imellem sværen, kom en anelse vand og smør i bradepanden og lad stegen ligge med sværen nedad de første 15-20 minutter, vend den derefter opad med sværen resten af tiden.

Tips til smutning af mandler.

Kom mandlerne i en gryde med kogende vand i et par minutter, eller i en kop med vand i micro-ovnen i 2 minutter og overhæld dem derefter med koldt vand, så er de nemme at smutte.

Tips til rødkålen.

For at give rødkålen mere smag kan man med fordel give den lidt koncentreret ribssaft og balsamico eddike. Se opskrift på Rødkål

 

Nem Rødkål med øl

Rødkål med julebuk

Rødkål med øl

Denne opskrift på en alternativ rødkål er nok en af de mest smagfulde man kan få, og så er den lige til at gå til. Den har en utrolig rund og blød smag, og kan sagtens bruges med lidt lidt stegt kylling som en let frokostanretning.

Jeg har til denne rødkål brugt en julebuk fra Bryggeri Skovlyst, men den kan sagtens laves med anden mørk øl.

Rødkål med øl

Rødkålen snittes fint og appelsinen skrælles og skæres i skiver. Hæld derefter rødkål og appelsin samt resten af ingredienserne i en stor gryde og kog stille og roligt til kålen er mør. Ca. en time.  Si væsken fra og rødkålen er færdig. Den kan evt. tilsættes valnødder eller anden frugt for at  gøre den mere til frokostvenlig.

  • 1 lille rødkålshoved
  • 1 appelsin
  • 2 kanel stænger
  • 3 stk stjerneanis
  • 4 stk laurbærblade
  • 5 sorte peberkort
  • 2 dl solbærsaft
  • 20 gram salt
  • 1 dl hvidvinseddike
  • 500 gram sukker
  • 2.5 dl julebuk eller anden mørk øl

DSC06108-resized

Sådan skal anden steges

Nystegt and

Nystegt and

Når man skal have and juleaften kan den med fordel steges dagen før og hvis man gør det, skal den i ovnen i 1½ time på 165°. Og på selve dagen skal den varmes i ca 20 minutter, gerne overhældes med andefedt.

Men vælger man at lave den juleaften skal den i ovnen i ca. 2 timer på 175º for en almindelig størrelse and.

Man siger generalt at en and skal have 50 minutter pr. kilo

Anden fyldes med enten det traditionelle fyld som er groft salt, æbler eller svesker, eller man kan prøve en ny variation som kunne bestå af tranebær, ristede hasselnødder, sprødstegte bacontern, timian, æblestykker og selvfølgelig salt og peber. Når anden har fået sit fyld lægges den i en bradepande med lidt vand og så skal den ellers bare i ovnen og hygge sig.

Opdateret 10/11-12: samme opskrift kan jo også sagtens bruges til en and på mortens aften! Mortensand er et must!

And med traditionelt fyld

And med traditionelt fyld

And med traditionelt fyld

Berberi and med Amarena Fabri kirsebærsauce

Andebryst med Kirsebærsauce

Andebryst med Kirsebærsauce

En af de ting jeg glæder mig til ved juletid er kirsebærsaucen til ris à l`amanden, jeg spiser den gladelig både i kold og varm tilstand, men jeg har fundet ud af at man sagtens kan bruge den til andet end dessert, så jeg bruger den som en ingrediens i saucen når jeg laver andesteg eller andebryst , og som et ekstra pift hen over de stegte æbler der kommer som tilbehør til anden eller flæskestegen. Jeg bruger den italienske kirsebærsauce Amarena fabbri, den har en helt fantastisk særegen smag, som gør at man har lyst til at spise den direkte fra den lækre flacon den kommer i, og ikke bare bruge den som tilbehør. Den er godt nok lidt halvpebret i pris i forhold til mange andre kirsebærsaucer, men efter min mening smager den også rigtigt meget bedre så hellere lidt, men godt efter min smag.

Andebryst med kirsebærsauce :

Steg små vaskede kartofler i ovnen i ca. 1½ ved 125° og i de sidste 20 min steges æblerne der er skåret i både og lagt i stanniol, sammen med kartoflerne.

Steg andebrystet i ca. 10 minutter på panden (i starten med skindsiden nedad) og læg derefter anden i oven i ca. 15 minutter.

Imens andebryst, kartofler og æbler er i ovnen laves saucen på panden med andefedtet, lidt fløde, salt og peber samt kirsebærsauce.

Kirsebær og jordbærsauce fra Amarena fabbri

Fabbri Kirsebær og jordbærsauce

 

 

 

 

 

Frokost med smørrebrød hos Aahmanns

Hvis det er tid til at forkæle sig selv lidt på madfronten, er Aahmanns absolut et besøg værd. Aahmanns er både en frokost og aftenrestaurant og ligger på Øster farimagsgade 12, Kbh Ø

Jeg besøgte den til en omgang frokost med en veninde, og bare imens jeg sidder og skriver om den løber mine tænder i vand, for hold da op en lækker gang smørrebrød. Vi bestilte to stykker smørrebrød til hver, hvilket var passende til frokost. Der blev bestilt en kartoffelmad, en hønsesalat, en tatar og en laksemad, der kostede henholdsvis 110 kr og 115 kr stykket hvilket umiddelbart lyder lidt “halvpebret” for frokost, men det var alle pengene værd. Ikke nok med at maden var utrolig god og blev lækkert anrettet, så var betjeningen meget hurtig og venlig. Og samtidig var der en meget behagelig rolig stemning. Yummi den må prøves snart igen

God afslappet stemning hos Aahmanns

God afslappet stemning hos Aahmanns

Kartoffelmad med bacon, hasselnød, karse,  ramsløgskapers, radiser og purløgsmayo.

Kartoffelmad med bacon, hasselnød, karse,
ramsløgskapers, radiser og purløgsmayo.

Den bedste Laksemad nogensinde

Den bedste Laksemad nogensinde

Rørt tartar af himmerlandsokse med æggecreme, sprød kartoffel, estragon, kapers, cornichoner og skalotteløg.

Rørt tartar af himmerlandsokse med æggecreme, sprød kartoffel,
estragon, kapers, cornichoner og skalotteløg.

Hønsesalat med sprød sellleri, æble og rugchips

Hønsesalat med sprød sellleri, æble og rugchips

God frokost afsluttes med kaffe og små hjemmebag

God frokost afsluttes med kaffe og små hjemmebag

Den samlede regning

Den samlede regning

 

 

 

 

 

 

 

5-2 kuren på prøve

Som de fleste synes jeg godt jeg kunne smide et par kilo uden det ville gøre noget, og som de fleste har jeg utroligt svært ved ikke at blive fristet af al den gode mad der findes. Så jeg har besluttet, at jeg vil prøve den meget omtalte 5-2 kur, som går ud på at faste i 2 dage ikke sammenhængende, og spise almindeligt i resten af ugens 5 dage ( heraf navnet). Men de dage hvor man faster, er det dog tilladt at spise 500 kalorier for kvinder og 600 kalorier for mænd

Jeg har testet den i 3 uger og jeg må sige at det virker, for der er røget ½- til et helt kilo om ugen. Og det skal dertil siges, at jeg ikke har holdt igen i de dage hvor jeg ikke har fastet. Jeg har været til fest og spist og drukket almindelig, dog uden at gå amok. Og ellers i hverdagen har jeg da også fået lidt slik og kage, men når man 2 dage om ugen holder skarpt regnskab med hvad man får af kalorier, kan det ikke andet end smitte af resten af ugen, og lige pludselig er det ikke vigtigt at spise en burger på 800 kalorier.

Og når det kun er 2 dage om ugen er det overskueligt, for man kan hele tiden sige til sig selv at ; i morgen må jeg få lige hvad jeg har lyst til, og jeg skal ikke have dårlig samvittighed. Selvfølgelig skal der også lidt planlægning til for at få så meget mad på fastedagene som muligt, for jo man bliver faktisk ret sulten i løbet af dagen, så de 500 kalorier skal udnyttes godt, og det bliver de bedst med bestemte grøntsager og kød som kylling, kalkun og let fisk som ikke indeholder så mange kalorier. Jeg har i fastedagene helt droppet hvidt brød, pasta, ris og kartofler. Men det er jo helt op til den enkelte hvad man bruger sine kalorier til, så er man ved at dø at lækkersult er det måske meget fornuftigt at bruge 100 kalorier på lidt guldbare.

300 kalorier brugt til aftensmad på rødspætte på rugbrød med grønt

300 kalorier brugt til aftensmad på kalkun med bønner,gulerødder, blomkål, tomat og sesamfrø

Jeg har som regel droppet morgenmaden, og så spist for 100 kalorier til frokost og gemt resten af de tilladte kalorier til aftensmaden eller en lille snack senere på aftenen.

 

300 kalorier brugt på rødspætte på rugbrød med grønt

300 kalorier brugt på rødspætte på rugbrød med grønt

 

På besøg hos Tante T

Jeg fik et gavekort af min datter i Mors dags gave til te og kage på sidste nye skud af  Tante T thesaloner der ligger som en lille perle inde i Københavns bymuseum, Vesterbrogade 59.( Man skal ikke betale indgang, hvis man kun skal på thesalonen, og fredag er der gratis entre hvis man samtidig vil se museet.)

Det er noget så hyggeligt at sidde i disse fine gamle lokaler og nyde en rigtig dejlig kop the og få små sandwich og scones til. De har et bredt sortiment i kager og sandwich, så der er noget for enhver smag og aldersklasse.

Jeg bestilte en afternoon the, der inkluderer sanswiches, the, kager og frugt til kr. 225. Valgte det dyreste på kortet- når datteren nu endelig har pungen fremme! Og jeg vil sige at der i en portion er rigeligt til 2 personer til deling hvis man ikke er meget sulten.

Jeg kan kun varmt anbefale at invitere sin mor, sin søster, sin veninde eller sig selv på Thesalonen på museet og nyde den rolige atmosfære man finder her. (der serveres også kaffe hvis man er mere til det)

 

 

IMG_2376-resized

Den hyggelige indretning i the salonen

Den hyggelige indretning i the salonen

IMG_2372-resized

Theen trækker den helt rigtige tid

Theen trækker den helt rigtige tid

Min afternooen the med alle lækkerierne

Min afternooen the med alle lækkerierne

Hyldeblomst the med  tilhørende sandwich, selvfølgelig uden skorpe.

Hyldeblomst the med tilhørende sandwich, selvfølgelig uden skorpe.

Scones med clotted cream, marmelade og ananaskirsebær

Scones med clotted cream, marmelade og ananaskirsebær

 

 

 

 

Grill tid med de nye fra Heinz

BBQ til sommer

BBQ til sommer

Så er der kommet små nye til i familien Heinz. Vi er gået ind i sommer sæsonen og det betyder automatisk grill.

Jeg har valgt at prøve de to nye varianter med grillspyd og pulled pork og jeg må sige de smager rigtigt godt, og det ekstra fine ved dem er, at de har fået ny åbning, som gør at man ikke får en masse ud på en gang men man kan dosere dem helt præcis.

Grillspyddet har jeg lavet af skiftevis champignon, rød og gul peber, kyllingstrimler, løg og oksekødsstrimler og derefter marineret dem med spicy barberque sauce og derefter grillet dem ca. et kvarter. ( husk at lægge pindene i vand 10 min. før de skal bruges så de ikke bliver brændte)

Grilspyd til marinering

Grilspyd til marinering

Grilspyd i heinz bbq sauce med nye kartofler. Der er sneget sig en pølse ind, for det er jo oblikatorisk

Grilspyd i Heinz bbq sauce med nye kartofler. Der er sneget sig en pølse ind, for det er jo oblikatorisk