Archives for december 2012

Julefrokost bidrag: Langtids stegt roastbeef med hjemmelavede ristede løg og remoulade

Jeg skulle forleden til en sammenskuds julefrokost og besluttede at mit bidrag skulle være en klassisk omgang til det kolde bord. Valget faldt på en langtidsstegt roastbeef med tilbehør bestående af hjemmelavede ristede løg og en hjemmelavet remoulade. Fremgangsmåde er som følger:

Roastbeefen blev først brunet på en pande – selvfølgelig i rigelig smør – og så kom den i ovnen ved 110°C indtil kernetemperaturen viste 58°C. Det giver efter min erfaring en fin rød roastbeef der tager sig fantastisk ud på et hvert bord og smage helt igennem fantastisk.

Roastbeef brunes

Roastbeef brunes

De hjemmelavede ristede løg laves ved først at skære et par løg ud. Jeg plejer at skære dem lidt groft og ikke helt så fint som man ellers ser når man køber ristede løg, blot fordi jeg synes godt om det lidt mere rustikke look. Efter løgene er snittet vendes de på en tallerken i mel og ryger så direkte over i en gryde med varm fritureolie. Her skal de blot ligge til de begynder at blive brune, og det er vigtigt at de ikke bliver for brune, da det nemt gør smagen lidt for brændt efter min smag.

Løg snittes

Løg snittes

De snittede løg vendes i mel

De snittede løg vendes i mel

 



Løg friteres i olie bestående af lige dele solsikke- og rapsolie

Løg friteres i olie bestående af lige dele solsikke- og rapsolie

Hjemmelavede remoulade består af to elementer. Pickles samt en mayonnaise der røres sammen og så bliver til en skøn remoulade. Min pickles består af skalotteløg, gulerødder, agurk, blomkål samt syltede asier. Alle grøntsagerne skæres ud i passende stykke og blancheres i ca. 6 minutter i kogende eddike. Så tages grønsagerne op og der røres en skefuld karry samt en skefuld karry samt et par sker sukker i den tilbageværende eddike. Efter  eddiken har fået lov at komme i kog igen, tilsættes en melbaseret jævning og det hele skal koge ca. 10 minutter. Så kommer grønsagerne tilbage i gryden og får lov at koge med et par minutter. Herefter dryppede jeg grønsagerne af og blandende dem i mayonnaise (og jeg indrømmer blankt at det dennegang blev i en købe mayonnaise og ikke en hjemmelavet). Når det hele er blandet samme kan smages justeres ved evt. at tilføje et par dryp mere af eddikelagen.

Snittede grønsager til pickles koges i eddike

Snittede grønsager til pickles koges i eddike

Og dryppes af mens eddiken koges med karry og sukker og meljævnes

Og dryppes af mens eddiken koges med karry og sukker og meljævnes

Så kommer grøntsager tilbage i gryden og koges med et par minutter

Så kommer grøntsager tilbage i gryden og koges med et par minutter

Det færdige og meget smukke og velsmagende resultat:

Det færdige resultat - roastbeef mad med hjemmeristede løg og remoulade

Det færdige resultat – roastbeef mad med hjemmeristede løg og remoulade

 

 

 

Go ahead – Cake my day. Lækker købedej

Cake my day brunkage-dej

Cake my day brunkage-dej

Var forbi til middag hos noget familie igår og da jeg rodede i køleskabet så faldt jeg over denne stang brunkage dej fra Dessertdragens Kageværksted i Sankt Pederstræde 26, i indre by. Dejen så utrolig lækker ud med masser af hele pistacienødder i dejen. Indpakningen i husholdingsfilm gav også det tydeligt indtryk af at her er ikke tale om et industriprodukt, men en lille håndlavet perle. Mener at huske at min ven sagde hun havde givet 65 kr for dejen.



Tydelige pistacienødder i dejen

Tydelige pistacienødder i dejen

Som det fremgår af billederne så er dejen endnu ikke udskåret og bagt, så ingen kommentar på smagen af brunkagerne endnu, men jeg er ret sikker på det vil være et utrolig lækkert alternativ til købe-brunkager, hvis man ikke orker at lave dem selv. Og mon ikke den sagtens kunne slipper afsted som super julebag på ethvert julebord! Det tror jeg! Hvis du som jeg alligevel vil lave din egen så kan du se min opskrift på hjemmelavede brunkager.

Brunkage dej fra Dessertdragens Kageværksted

Brunkage dej fra Dessertdragens Kageværksted

Julestemning hos den økologiske pølsemand

Pølse med ramsløg og grønlangkål

Hvis man er til gammeldags grønlangkål, er det en fryd at dreje forbi den økologiske pølsevogn som står på strøget (København) og ved runde tårn.

De serverer hjemmelavet grønlangkål, rødbeder og sennep med en pølse af frit valg som julemenu, og det smager rigtigt dejligt her i kulden, når man lige skal have en pause i julegaveindkøbene. Denne lille bakke koster 41,- og er alle pengene værd.

Hanegal- Den økologiske pølsevogn

Hanegal- Den økologiske pølsevogn

 

 

Min bøf Stroganoff opskrift

Stroganoff simre på komfuret

Stroganoff simre på komfuret

Når sneen og kulden melder sig som den har gjort her over weekenden så får jeg altid voldsom lyst til gryderetter og simremad og lørdag betød det at den skulle stå på en stor gryde Bøf Stroganoff med kartoffel mos. Min opskrift og fremgangsmåde følger. Der skal bruges følgende ingredienser:

  • To løg
  • En bakke champignon
  • En pakke bacon
  • Et kilo oksekød
  • 50 g smør
  • 2 dl fond
  • 1 dl piskefløde
  • Paprika, salt og peber
  • Kartofler
Hakkede løg svitses i smør

Hakkede løg svitses i smør

Løgene snittes og brunes i smørret i en stor gryde. Jeg brugte en stor La Creuset støbejerngryde, som er fantastisk til gryderetter og simremad. Da løgene var brunet tog jeg dem op og brunende efter det udskårne bacon. Jeg brugte almindelig bacon i skiver fordi det var hvad jeg havde på lager, men en bedre bacon udskåret i tern havde været perfekt. Da baconen var sprødstegt blev den også taget op ad gryden. Så er det tid til at brune kød. Jeg synes ofte at køb købt udskåret i tern i supermarkeded både kan være dyrt og ikke af super kvalitet, så jeg havde i stedet købt en lille steg, så jeg så pudsede af og skar ud. Alt det fra pudsede fedt gav jeg lige 5 minutter i gryden efter baconet var stegt og tog så op og smed ud. Det giver en super smag til den færdige ret at bruge afpudset på denne måde. Så kom det udskårne kød i gryden og blev brunet.

Stegen skæres ud i småstykker

Stegen skæres ud i småstykker

Bacon steges - her sammen med afpuds fra stegen for at give ekstra smag

Bacon steges – her sammen med afpuds fra stegen for at give ekstra smag

Købet brunes

Købet brunes

Når kødet er brunet af kommes der 2 dl fond i gryden sammen med en dåse tomatpure og 1 dl fløde. Så tilsættes en teskefuld paprika og både løg og bacon hældes tilbage i gryden. Så skæres champignon ud i skive og kommes ved og det hele simre for svag varme videre i 40 minutter. I mens Stroganoffen simre så koges kartoflerne og laves til mos. Jeg serverede det hele med purløg som pynt og lidt hjemmebagt brød til. Super nemt og meget velsmagende og perfekt til en kold vinteraften.

Og det hele forenes igen i gryden

Og det hele forenes igen i gryden

Så er der serveret - med asier

Så er der serveret – med asier